United States or Mauritania ? Vote for the TOP Country of the Week !


Han var blevet saa underlig gammel og var ligesom mindre end før. Jeg skulde netop gjøre en bemærkning i den anledning, da jeg blev opmærksom paa Ratje. Han gjorde de besynderligste ansigtstrækninger, blinket med øinene, kort sagt, han bar sig som han havde voldsom tandpine.

Disse to sidstnævntes afstamning fra de to sagakvinder, vil let falde i øjnene, når der først gøres opmærksom derpå. Slægtsligheden er umiskendelig.

Det var bare sådant dejligt Guds Vejr, og vilde jeg herud og hilse hamDer stod jeg og der stod hun. Jeg satte med Vilje Brystet frem, forat gøre hende opmærksom Knappenålen, der holdt min Frakke sammen; jeg bad hende med Øjnene om at se, hvad jeg var kommet for; men Staklen forstod ingen Ting. Et dejligt Guds Vejr, ja. Om ikke Fruen var hjemme heller?

Undervejs begyndte Kusken at se sig tilbage, lægge sig ned og kige ind i Vognen, hvor jeg sad under Kaleschen. Var han bleven mistænksom? Der var ingen Tvivl om, at min usle Påklædning havde gjort ham opmærksom. »Det er en Mand, jeg skal træfferåbte jeg til ham, forat komme ham i Forkøbet, og jeg forklared ham indstændigt, at jeg absolut måtte træffe denne Mand.

Jeg gjorde et Slag henimod Døren og vendte atter tilbage til Disken, som om jeg havde glemt noget; jeg mente at skylde ham en Forklaring, en Oplysning, og jeg gav mig til at nynne, forat gøre ham opmærksom. Da tog jeg Blyanten i Hånden og holdt den ivejret.

Faderen op fra Kortene og lo ad de små; han gjorde også sine Medspillere opmærksom , hvad der foregik. Hvorfor rørte han sig ikke, den gamle? Hvorfor slængte han ikke Børnene væk med Armen? Jeg tog et Skridt og nærmed mig Sengen. »Lad dem være! Lad dem være! Han er lamråbte Værten.

GREGERS. Og du, som har lagt stort et arbejde i dette. HJALMAR. Det var denne udsvævende Relling, som fik mig til det. GREGERS. Relling? HJALMAR. Ja, det var ham, som først gjorde mig opmærksom mit anlæg for en eller anden mærkelig opfindelse i fotograflen. GREGERS. Aha, det var Relling! HJALMAR. Å, jeg har været inderlig lykkelig over den sag.

Da dette ikke lykkes mig, stirrer jeg forhærdet ret frem og bider Hovedet af al Skam, der var ingen Råd med det, jeg står Ansigt til Ansigt med »Kommandøren«. Jeg blir skødesløst fræk, jeg tager endog et Skridt frem fra Husvæggen, forat gøre ham opmærksom mig.

Derfor svor han ved alle sine hjemlige guder, at fik han saasandt fat i de nederdrægtige byfantene, saa skulde han minsandten rundjule dem slig, at de ikke skulde se ud som folk de første fjorten dagene. Ratje var blevet opmærksom paa balladen.

Der sad jeg, et Bytte for de særeste Fantasier, tyssende mig selv, nynnende Vuggesange, svedende af Anstrængelse for at bringe mig i Ro. Jeg stirred ud i Mørket, og jeg havde aldrig i mine Levedage set et sådant Mørke. Der var ingen Tvivl om, at jeg her befandt mig foran en egen Sort af Mørke, et desperat Element, som ingen tidligere havde været opmærksom .