United States or Lebanon ? Vote for the TOP Country of the Week !
Alle Britter, Torys mest, som til Frankrig vare dragne, maatte, forteste som bedst, Spurve liig fra Ørnens Rede ved dens egen Hjemkomst jagne, sig ad alle Kanter sprede: De i Norden skyndsomst over, hvor der kortest var, til Dover, over Rhinen De i Vest, De i Syd og De i Øst sprængtes Havet viden om hist og her paa Kryds og tvers; og Mylord, som i Hière's sig opholdt, da Rygtet kom, at Uhyret nu var løst, var ei seen at gaae ombord.
Det adspreded mig en Tidlang at iagttage, hvad der foregik ombord i dette fremmede Skib. Det måtte være næsten udlosset, det lå allerede med IX Fod nøgne på Stilken, trods den Ballast, det alt havde taget ind, og når Kulsjouerne stamped henover Dækket med sine tunge Støvler, drøned det hult i hele Skibet.
Da «Mercur» kom sydover igjen var Dick ombord for at spørge styrmanden om hun var kommet vel frem. Men der fik han vide, at hun var stukket af i Trondhjem. Simpelthen sporløst forduftet. Ok ja far! Det er altsammen saa sørgeligt, at du kunde le dig kvæk ihjel af det. Dick stakkar er bare et vrag og gaar omkring om dagene som en Jeremiæ begrædelsesbog i pragtbind.
Jeg hadde næsten glemt hvordan det var. Men hør her! Jeg har en liten kuffert med papirer paa broen dernede, dokumenter og denslags, for ikke at nævne en kasse cigarer. Bed dem fæste den til stigen før Dere haler den op, gutter!“ „Javist maa vi faa bagagen ombord ogsaa,“ svarte Sir Ralph leende. Og op kom haandkufferten.
Det var det; men du maa ogsaa huske paa at vi havde en stiv kuling af sydvest og ikke saameget som en taugstump, ja ikke en smekker line engang ombord. Saa fortalte jeg Dick hvad jeg mente om ham og hans idé. Men det kunde jeg sparet mig; for han havde ogsaa en mening og tilstrækkelig mange skjældsord til at give dem vægt.
Gutterne trængte sig rundt om aeroplanet for at se avreisen, og sendte ut en ny lattersalve da de saa tjenerne klatre værdig opover stigen med bagagen som de satte indenfor døren. Saa kom avskeden. „Alle mand ombord!“ ropte Sir Ralph spøkende. Alle gik op over stigen, og Kerr som gik sidst, lukket skyvedøren igjen. De to gutter løp frem og saa ut gjennem vinduerne.
Efterat du var gaaet, kom han ombord ud paa eftermiddagen og jenten var med ham. Men det var et syn. Ny hat og ny kaabe, kjole fra Sundt & Co. og lysegule støvler og slør og langsjal, som hun kunde være en konsulfrue fra Kalfaret, og ikke som en anstændig skomagerdatter fra Harstad. Men Dick, det asen var glad.
Jeg stod og overveiet, hvorvidt jeg skulde bestemme mig for en café eller kaffistova, da jeg pludselig blev var en liden grønmalet skorsten som stak op for enden af kaien ude ved Nicolaikirkealmendingen. Da var jeg ikke i tvil længer. Det var en evighed siden jeg havde hilst paa mine venner ombord i «Styggen II,» saa skjæbnen kunde ikke give mig et tydeligere vink.
Han bed tænderne sammen saa det knaget i kjakerne. Ombord i skøiten var de heller ikke søvnige. Der for en streng af signaler tilveirs; men Ratje bare keg over skulderen: «Giv fanden i de glorede tøilapperne,» mumlet han og fortsatte ufortrødent sin kurs. Hver kabellængdes forsprang han kunde vinde nu var guld værd. Damp mod seil, det skulde igrunden ikke være tvilsomt.
Han sukket tungt, tørket sig over ansigtet med hueforet og raabte: «Nei stop nu lidt kar. Du har vel ikke slik braahast. Du skal faa fem kroner da, og gid du maa være fordømt for en dyrkræmmer, din byfant.» Ratje lod sig ikke sige to gange. Han lagde roret om og klappet langs kaien saa elegant, som om det var en lystyacht han førte. «Jump ombord, din grinebider.»
Dagens Ord
Andre Ser