United States or Algeria ? Vote for the TOP Country of the Week !
Nej, stop! sagde jeg. Og for rigtigt at plage mig selv, rejste jeg mig atter op og tvang mig til at blive stående, og jeg lo ad mig selv og gotted mig over min egen Forkommenhed. Endelig efter flere Minutters Forløb gav jeg mig ved et Nik Tilladelse til at sætte mig; endog da valgte jeg den ubekvemmeste Plads på Trappen. Herregud, det var dejligt at hvile!
Hun hørte på mig, og jeg tror hun græd; det er jo gode tegn? FALK. Ja visst; bliv ved. LIND. Og, ikke sandt, da er vi jo forlovet? FALK. Jeg må formode det; men for at være aldeles tryg, så rådspørg frøken Skære. LIND. O nej, jeg véd, jeg føler det så trygt! Jeg er så klar, så sikker, uden frygt. Nå, vårens blomster da i eders bånd!
Således er også jeg stolt, så længe jeg tør sidde ved dine fødder, medens dine ord og dine øjne nærer mig med livsens brød. Se; derfor siger jeg til dig, hvad jeg nys sagde til min moder: "for at kunne leve må jeg bevare min kærlighed"; thi i den ligger min stolthed nu og alle dage.
Hun kunde leke time efter time med dukken sin og fik hun sitte og vugge en „baby“ var hun glædesolen selv. Derfor var det ogsaa saa saart for hende da hendes lille søster blev tat fra hende saa snart. Men saa en vakker dag senhøstes hadde moren fortalt en ældre søster, at hun snart skulde til hospitalet for at hente en „baby“ og da blev glæden overvældende.
Ved Grænsen. Samuel Susser, almindelig kaldet „Røde Sam“, Formand for Smuglerne og Værtshusholder i Ishky, en Landsby paa den lithauiske Grænse, betjente sine Gæster med sædvanlig Paapasselighed.
EJNAR HUK. Nå, det er jo en ærlig sag. Kort og godt, vi kommer for at bede eder om orlov og våben FRU INGER. Orlov og våben? Hvortil? EJNAR HUK. Der er kommet det rygte over fra Sverig, at almuen har rejst sig i Dalarne og stævner imod kong Gustav FRU INGER. Har almuen i Dalarne? EJNAR HUK. Ja, så går ordet, og det skal være ganske sikkert.
Av dem som talte kan nævnes pastor Reierson, pastor Monrad, pastor Corneliusen, som nu var prest i Ottawa menighet, da pastor Carl Johnson, som for længe siden var kommet tilbake fra Europa, var reist til Vestkysten for at opta institutionsarbeide sammen med pastor Setun og pastor Lewis. Desuten talte kandidat Warnes, N. B. Olson og Petter Hendrickson samt menighetens prest, pastor Skarping.
I dette blev det besluttet at bilen skulde tages ut, og at Dale og Sir Ralph saa hurtig som mulig skulde kjøre ned til byen og se at træffe manden som hadde den første „nøkkel“. Gutterne vilde naturligvis være med paa denne utflugt; de lovte at gjøre sig saa tynde at der nok skulde bli plads til dem ogsaa, endda bilen bare var til to. Men her nedla sir Ralph et bestemt veto.
...«Jo, i Norge tusind Steder byde hvad I ønske Eder» sagde min Kaptain, traadt frem «Derfor, Johnny, følg mig hjem! Der er tusind stille Dale hvorom Ingen har hørt Tale, og som kun en enlig Trost har for tause Skove rost Dale, hvis vidunderhøje almagtslige Majestæt ganske vist af fremmed Øje ei endnu er bleven seet.
Pastor og fru Reierson sat med en stor barneflok omkring sig og det var ikke saa greit altid at være opfiffet. Mrs. Reierson var mager og graablek efter mange aars stræv med barna, og det eneste instrument hun kunde spille paa var gitar. Som ung jente hadde hun lært at spille og synge i vækkelsestiden i nittiaarene. Mrs.
Dagens Ord
Andre Ser