United States or Maldives ? Vote for the TOP Country of the Week !
HJALMAR. Blir han hjælpeløs? Ja, ja, tal nu ikke om det her. FRU SØRBY. Det nytter ikke at skjule det længer, så gerne han end vil. Han blir blind. Blir han blind? Det var da besynderligt. Blir han blind, han også? GINA. Det blir jo så mange. FRU SØRBY. Og en kan vel tænke sig, hvad det vil sige for en forretningsmand. Nå, jeg skal prøve på at bruge mine øjne for ham så godt jeg kan.
„Hvorledes gaar det egentlig dig?“ sagde han til Georg. „Det er snart en Evighed, siden jeg har set dig! Du er vel midt i en Skabelses-Paroksysme, kan jeg tænke mig?“ „Jeg har siddet og hekset med Renskrivning, hvis det er det du mener?“ svarede Georg. „Og nu fejrer du formodentlig dit Værks lykkelige Fuldendelse?“
De havde kun kendt hinanden nogle faa Maaneder; men tilstrækkelig længe til at blive gode Venner, og den unge Piges Tilværelse havde aldrig været saa rig og mangesidet som nu, efter at hun havde truffet Georg.
Men da den foruden Krængen, uden Fare til at see, lidtom lidt laverte væk, sagte da en Briis knap blæste, og der Rebing var i Seilet, svang han dog fra Skibets Dæk end engang sin Hat til Drengen; men jeg læste, malt med Sort paa Hvidt i Speilet: « Hastings, Pilot, Numero three. » Ei! jeg tænkte Ei, for Fanden! Hvo kan nu rose længer Engelskmanden for hans djærve Sjømandshu?
Nej, egentlig var Ordet egnet til at betyde noget sjæleligt , en Følelse, en Tilstand om jeg ikke kunde forstå det? Og jeg husker mig om, forat finde noget sjæleligt. Da forekommer det mig, at nogen taler, blander sig ind i min Passiar, og jeg svarer vredt: Hvadbehager? Nej, din idiotiske Mage findes ikke! Strikkegarn? Å, rejs til Helvede! Nu måtte jeg rigtig le!
Jeg er en fattig mand, som ofret har min kraft for Romas hæder. Nu er jeg svækket, kan ej tjene længer, og mine våben hænger rustne hjemme. Min alders håb stod til min søn. Han har med sine hænders arbejd mig ernæret. Ak, for en gæld han sidder fængslet nu. Og ingen redning . Hjælp mig; hjælp mig, herre! Jeg vandret har fra hus til hus; men hver en dør forlængst var lukket. Jeg véd ej udvej mer
GULDSTAD. Ej længer, frue, end det kan sig skikke; jeg klarer sagen til gensidigt held. Blot et minut på tomandshånd FRU HALM. Nu vel! Han flytter virkelig! STYVER. Skal jeg holde fruen! STRÅMAND. Med selskab, mener jeg. FRU STRÅMAND. Hvor er du, Stråmand? Find på et par ord, som kan fængsle dem, en ting, som er lidt morsom! Har fruen læst departementets bønskrift? STRÅMAND. Nu? FALK. Nu?
„Lad mig nu høre det hele!“ sagde Zina og greb atter Andreys Arm. Han fortalte med faa Ord, hvad der var hændet. „Vi har i Sandhed haft Lykken med os!“ udbrød Zina. „Hvis vi ikke var komne der i Aften, og du ikke havde fattet Mistanke, hvad vilde der saa været hændet os alle i Morgen?
De danner linje i ly av trærne. Vi maa se at faa spændt benene unda dem nu, ellers kommer de myldrende ind i flyvemaskinen om et minut eller to. Gaa ned til to hundrede fot, Dale, saa nær jorden som De kan, uten at røre trærne.“ „Nu er vi der,“ lød det straks efter. „Jeg stanser glidningen og krydser saa lavt jeg kan over rydningen.“ „Det er godt. Og saa var det kanonen da.“
Ustandselig, nedtrampende de faldne, de vælter frem som havets vrede bølger. Jeg hører klynk og gisp og støn derude, den sidste vuggesang, hvori de dysser til ro sig selv og alle blege brødre. Nu stemmer uglen i. Den ønsker dem velkommen i de skumle skyggers rige. Nu er han altså min, alene min, og min for alle tider.
Dagens Ord
Andre Ser