United States or Uzbekistan ? Vote for the TOP Country of the Week !


Og nu havde vi fåt det hyggeligt og koseligt hos os; og nu skulde Hedvig og jeg også snart begynde at koste lidt os både med mad og med klæ'r. HJALMAR. I fortielsens sump, ja. GINA. Uf, den vederstyggelige fyren, som skulde sin passasje her i huset! HJALMAR. Også jeg syntes, at hjemmet var godt at være i. Det var en vildfarelse.

Det har jeg observeret; og derfor tar jeg også min hat og går. WERLE. Går du! Ud af huset? GREGERS. Ja. For nu øjner jeg endelig én gang en opgave at leve for. WERLE. Hvad er det for en opgave? GREGERS. Du vilde bare le, ifald du hørte det. WERLE. En ensom mand ler ikke let, Gregers. Se, far, der leger kammerherrerne blindebuk med fru Sørby. God nat og far vel.

Kerr tilbød at følge ham, men det vilde han ikke høre noget om. „Jeg staar udmerket paa mine egne ben nu; og paa hjemveien gaar jeg indom den andre vaktmesteren, Richardson, og faar ham til at ta resten av nattevakten for mig.“ Dermed gik han. „Nu, Sir Ralph?“ sa Dale.

Den kom fint ivei, ikke sandt?“ hørte han flyveren si. „Vi har hele vingeflaterne ute nu, som De vet. Den stiger langsomt, ikke stort mere end en 45 km. i

Brevet paahørtes under dødlignende Tavshed, den glade Stemning, der før havde hvilet over det lille Selskab, var som bortblæst. Hævnens mørke Aand hvilede nu over dem alle, og hver især var opfyldt af de samme truende, trodsige Tanker. „Dette maa ikke gaa ustraffet hen!“ „Nej, der maa statueres et frygteligt Eksempel!“ udbrød Georg og Helene omtrent samtidigt.

Jenny nikket etpar ganger tankefuldt. «Det var fra dem, det brevet jeg hentet nuHelge tok det op og saa paa det. Men han aapnet det ikke. «Det er nemlig min fødselsdag idagsa han og forsøkte at smile. «Jeg fylder seksogtyve idag.» «TillykkeFrøken Winge rakte ham haanden. Hun saa paa ham, næsten paa samme maate som hun pleiet se paa frøken Jahrmann, naar hun smøg sig op til hende.

Der var møter i kirken, møter i skolehus og møter i farmerhus. Ungdommen kom i store slædelæs til møterne. Istedenfor at de før samlet sig til dans, samlet de sig nu til bønnemøter. Og naar de kjørte henad veiene i de klare vinteraftener sang de aandelige sange, saa skogen gav gjenlyd. Efterhvert som vækkelsen grep om sig kom ogsaa motstanden frem.

RELLING. Og har du din flinke kone, som lunter lunt ud og ind filtsko og vagger i hofterne og hygger og steller for dig. GINA. Å sid nu ikke der og ressensér om mig. RELLING. Og din Hedvig, du Ekdal? Barnet, ja! Barnet først og fremst. Hedvig, kom hid til mig. Å nej, du skal ikke sige noget, far!