United States or Croatia ? Vote for the TOP Country of the Week !
ØRNULF. Der ser du ret nok. Nu da, hil og sæl på min grund, ifald du kommer med fred. ØRNULF. Vil du som jeg, så skal ingen ufred øves. Vel mødt, Gunnar! Hvad ærend du har her nordpå er ikke svært at skønne; det gælder Hjørdis, din fosterdatter. ØRNULF. Som du siger, stor tort voldtes mig da du for med hende fra Island uden at søge mit minde.
Og en komisk havesprøite hadde hun kjøpt med avtrykningsbilleder paa det grønmalte blik: en løve og en tiger stod mellem palmer ved et himmelblaat hav og betragtet forfærdet de tyske panserkolosser, som dampet mot rikets afrikanske besiddelser. Hun hadde syntes, den var saa leven og lillegut skulde faa den og leke sig med, naar han blev stor nok om længe, længe.
„Men hvad er saa tegnet?“ spurte Sir Ralph. „Et slags rids av øen og fjeldet,“ svarte Laroche. „De som ikke vet hvad de skal se efter, kan vistnok ikke finde ut dette; men for mig er det tydelig nok. Denne ring er den egte; det er der ingen tvil
Merkelig nok blev det Kiowa- og Comanche-indianerne, som Bill fik sit første alvorlige sammenstøt med, efterat han paany hadde traadt i regjeringens tjeneste. Han var dengang speider i fort Larned, hvor der laa en mindre troppeavdeling paa to kompanier infanteri og en eskadron kavaleri. IÂ
„Naa, hvem ved, hvorledes det kan gaa!“ sagde den uforsagte Frihedsmand med et stolt Kast med Nakken. „Vi mødes nok udenfor en Gang! Fængselsmurene er høje, men en Ørn stiger dog endnu højere! I
„Ja, det kan jeg nok,“ svarte han svakt, men tydelig. „Jeg skulde just ta min vanlige runde kl. 1, da jeg pludselig faar høre en underlig støi. Jeg lytter, og synes den kommer fra et sted i nærheten av Deres kontor. Saa gaar jeg rolig fremover, og som jeg kommer ind i gangen, ser jeg det lyser under kontordøren. Jeg kryper videre, og gjør saa et hop ind.
„Ta det med ro nu, Jack,“ sa Sir Ralph, som stod ved styrehjulet. „Det kan nok hænde det er en ø; men er det vor
»Vent lidt!« råbte Konstablen efter mig, »Di går jo fra Demses Hat, Tosken! Såh, gå nu!« »Jeg syntes nok også, der var noget, jeg ligesom ligesom havde glemt,« stammed jeg fraværende. »Tak. Godnat.« Og jeg sjangled afsted. Den, som nu havde sig lidt Brød at tage til! Et sådant dejligt lidet Rugbrød, som man kunde bide over, mens man gik i Gaderne!
De var nok glad i hende de hjemme. Fransiska og Gunnar og. Allikevel mon der var nogen av dem, som tænkte paa hende nu inat . Hun var jo aldeles ikke bedrøvet over at vite om en, som gjorde det . Hun vaagnet om morgenen og sa til sig selv, han kom vel ikke, og det var naturligvis ogsaa bedst. Men da han banket paa hendes dør, var hun glad allikevel.
Dagens Ord
Andre Ser