United States or Grenada ? Vote for the TOP Country of the Week !
Om du blot kunde ane, at Gud dig har saa kjær, saa kom du under taarer, saa kom du som du er.“ Noget saa underlig hadde ungdommen i Glenfield aldrig hørt. Sangen hadde de vel hørt, men der var en særskilt kraft som la ordene ind over hjerterne. Efter en salme av Landstads salmebok ledet N. B. Olson i bøn, hvorefter man atter sang et par salmevers og saa besteg student Skarping prækestolen.
Å, ja, jeg havde jo havt det meget bedre dengang end nu; en Nat havde jeg skrevet en Føljeton til ti Kroner, nu kunde jeg ikke skrive noget mer, jeg kunde aldeles ikke skrive noget mer, mit Hoved blev straks tomt, såsnart jeg forsøgte. Ja, jeg vilde have en Ende på det nu! Og jeg gik og gik.
De var blit venner mere og mere. I den deilige fredelige arbeidsomme tiden i Paris og siden her nede igjen. Men dette her med Gram var jo noget helt andet. Han vakte sandelig ingen forvovne lyster eller viltre længsler hos hende. Herregud hun likte ham godt. Han var sletikke dum, som hun først hadde trodd det var bare det, at da han kom hitned, hadde han været liksom saa forklemt.
Er der noget dumt i at betjene Dem paalideligt?“ „Nej, det er der ikke! Men De maa holde faste Priser. Jo mere man giver, des mere forlanges der. Husk vel paa det, gamle Ven!“ „Det er nemt nok sagt for Dem, Hr. Stirn,“ svarede Smugleren i en krænket Tone. „Men tror De, at jeg tør fastslaa Reglerne? Det er Soldaterne, der er Herrer, og ikke mig.“
Så slukner pludseligt Gassen, så forunderlig pludseligt, uden at tage af, uden at svinde ind; jeg sidder i dybt Mørke, jeg kan ikke se min Hånd, ikke de hvide Vægge omkring mig, intet. Der var ikke noget andet at gøre end at gå tilsengs. Og jeg klædte mig af. Men jeg var ikke søvntræt og kunde ikke sove.
Manden sad stille og tænkte. Hvad var det for Slags Underfundigheder? Han så ikke ud til at ville slippe sin Pakke af Hånden, ikke for alt i Verden, han turde måske ikke engang betro den til sin egen Lomme. Jeg kunde dø på, at der stak noget under med Pakken. Jeg så ud i Luften. Netop det, at det var så umuligt at trænge ind i denne mystiske Sag, gjorde mig forstyrret af Nysgærrighed.
Men ved den pludselige Tanke om, at hun maaske atter skulde gennemleve noget lignende, udbrød hun i en ganske forandret Tone, idet hun klyngede sig til ham: „Nej! nej! Vi vil aldrig mere skilles! Hvorfor skal vi ogsaa det? Jeg kan paa saa mange Maader være dig behjælpelig. Jeg er jo dog ingen Kryster er jeg vel?“
Endelig da de kom ind i byen igjen og pastor Carl Johnson saa Nelson kjøre ut av byen imot øst, begyndte han at forstaa hvad det gjaldt, og kjørte like ut til Glenfield kirke. W. U. Nelson derimot maatte kjøre tilbake til byen da der var noget galt med automobilen.
Mens de fortsatte ned gjennem mørke, trange gater, snakket frøken Jahrmann hele tiden med billedhuggeren og svarte neppe, naar han forsøkte at si noget til hende. Men inden han fik bestemt sig, saa han det andet par forsvinde ind av en smal dør nede i gaten.
Og jeg stod og overtænkte dette, men sagde intet mer. Pludselig siger Pigen til mig: »Jeg syntes, De kom ud af Slottet for lidt siden? Har De været i Middag?« Og hun lo højt ad denne Spas. Jeg satte mig ned, tog mine Papirer frem og vilde forsøge at gøre noget her sålænge, her, hvor jeg sad.