United States or Sierra Leone ? Vote for the TOP Country of the Week !
Dersom de står og vinker efter hende med fulde hænder ? Å, jeg, som har elsket hende så usigelig! Jeg, som vilde sat min højeste lykke i at ta' hende varsomt ved hånden og lede hende, som man leder et mørkræd barn gennem et stort øde rum! Nu føler jeg det så nagende sikkert, den fattige fotograf oppe i loftslejligheden har aldrig været noget belt og fuldt for hende.
Jeg kender ikke prisen på sligt noget. HJALMAR. Nå, hvad får han da så omtrent? Lad mig høre! GINA. Det er så forskelligt; det blir vel omtrent det, han koster os, og så en liden lommeskilling. HJALMAR. Det han koster os! Og det har du ikke sagt mig før! GINA. Nej, det kunde jeg da ikke; du var jo så glad, fordi du trodde, at han fik altingen af dig.
Angst, Frygt ja selv Vrede, Had og Sorg var glemt maatte vige for noget, der var endnu stærkere og voldsommere, noget, som ikke var til at beskrive, og som var mere end Enthusiasme, mere end Beredvillighed til at lide alt. Det var en fortærende Længsel efter et Martyrium en Følelse, han aldrig før havde forstaaet, men som i dette Øjeblik brød frem i ham.
Dog var det tydeligt at se, at der var noget galt paa Færde; thi han gik hurtigt forbi og gjorde Tegn til Vatajko, at han ikke maatte kendes ved ham. Altsaa var det, som man først formodede: Vasily var bleven rodet ind i en eller anden Politiaffære og spillede nu en lille Komedie med Politiet, og man tvivlede ikke om, at han jo nok kom klar af den.
GREGERS. Huf! Isch! Jeg kunde ha' lyst til at spytte på den fyren, som heder sligt noget. Men når en nu engang har det kors på sig at være Gregers Werle her i verden, således som jeg er det Ha ha, hvis du ikke var Gregers Werle, hvad vilde du så være for noget? GREGERS. Kunde jeg vælge, så vilde jeg aller helst være en flink hund. GINA. En hund! Å nej da!
Og Werle har heller ikke lagt dølgsmål på noget for sit vedkommende. Se, det er det, som nærmest har knyttet os sammen. Nu kan han sidde og snakke med mig så åbent som et barn. Det har han aldrig havt lejlighed til før. Han, den sunde livskraftige mand, fik hele sin ungdom og alle sine bedste år igennem ikke høre andet end straffeprækener.
I Løbet af nogle faa Dage havde Andrey og Vasily ordnet alt fornødent og var installerede som Herre og Tjener i den omtalte Gæstgivergaard. Men kort efter hændte der noget, som foreløbig bragte en fuldstændig Standsning i hele Foretagendet.
For de menneskene var jo noget tilfældig. Fordi hun var, som hun var, hadde alting hændt. Hendes sind maatte svaie og bøie sig vildsomt for et pust en dag, fordi det hadde vokset iveiret saa rankt og spædt.
„Hvad mener du med det?“ spurgte Georg; hans hurtige Blik havde opfanget noget ubeskriveligt, noget, han aldrig før havde set i Vennens Ansigt. „Det skal du faa at vide, naar Tiden kommer!“ svarede Andrey undvigende og afbrød Samtalen. I Fængslet.
Godnat.» «Neimen Jenny da. Jenny » han løp efter hende, men hun var allerede ved holdepladsen. Sporvognen kom i det samme, og Jenny sprang op paa den og lot ham staa der. Hun gik op og ned og drev i atelieret formiddagen efter. Bestille noget orket hun ikke. Regnet faldt stridt og tæt mot det store skraavindu.
Dagens Ord
Andre Ser