United States or Zambia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Stemmen lød utydelig, fordi han stod bøiet. Endnu et øiebliks taushet. Saa kom det: „Der ligger noget nede i den et skrin, ser det ut til.“ Blyskrinet. De deroppe stod og holdt pusten av bare spænding der hørte de Longleys stemme igjen: „Det er et skrin, et flatt, langt skrin.“ Sir Ralph var den første som fik mælet igjen: „Ser det ut som det har været aapnet?“

Men noget saa voldsomt som dette hadde de aldrig været ute for. Der blev arbeidet dag og nat i alle verksteder. Alle mulige hjælpemidler blev anvendt for at spare tid. Ekstrabetaling og tantième for hurtig arbeide blev utdelt med ødsel haand. Alt andet arbeide blev sat tilside, og alle bestræbelser gik ut paa dette ene.

De måtte skamme Dem! Nej, det havde jeg ikke troet om Dem! At De, som er ung, allerede mister Håret! . . . . Nu skal De værsågod fortælle mig, hvorledes De egentlig lever Deres Liv hen. Jeg er sikker , det er frygteligt! Men bare Sandhed, forstår De, ikke nogen Udflugter! Jeg skal nok forresten se det Dem, om de vil skjule noget. , fortæl nu

For hun hadde aldrig tænkt, at hun skulde være den, som behøvet saan hjælp . Ikke hadde han faat gjøre det arbeide, han vilde. Den kjærlighet han hadde baaret paa, hadde ikke faat leve livet. Endda var han ikke fortvilet. Det var vel det som var lykken ved at være troende likemeget hvad man trodde, bare man hadde noget utover sig selv at sætte lit til.

Jeg slipper dig ikke du maa ikke gaa fra mig! Hører du, Andrey du maa ikke!“ Men i næste Øjeblik løsnedes hendes Fingre under deres krampagtige Greb hun bøjede Hovedet og lod sig falde ned i en Stol. Bleg, tilintetgjort og med lukkede Øjne vinkede hun til ham, at han skulde gaa. Der var noget større noget, for hvilket de begge havde lovet at ofre alt: Liv, Lykke og Elskov.

Saa han kunde jo elske hende like godt, om hun var død. Det var det, at han elsket hende, som var hans lykke han hadde lykken i en evne hos sig selv. Hvis det var saa, at hun manglet den evnen, saa hjalp jo ingenting. Arbeidet kunde ikke fylde hende, saa hun ikke længtet efter noget utover.

Der begyndte at røre sig noget i min Hjærne, en Tanke, der roded sig frem derinde, et splittergalt Påfund: Hvad om jeg bed til? Og uden et Øjebliks Betænkning kneb jeg Øjnene i og slog Tænderne sammen. Jeg sprang op. Endelig var jeg bleven vågen. Der pibled lidt Blod ud af Fingeren, og jeg slikked det af efterhvert.

RELLING. Og har du din flinke kone, som lunter lunt ud og ind filtsko og vagger i hofterne og hygger og steller for dig. GINA. Å sid nu ikke der og ressensér om mig. RELLING. Og din Hedvig, du Ekdal? Barnet, ja! Barnet først og fremst. Hedvig, kom hid til mig. Å nej, du skal ikke sige noget, far!

Dette gjorde mig end mer fortvivlet, jeg havde sikkert håbet, at det var langt over Middag, og før fire nytted det ikke at soge efter Redaktøren. Min Føljetons Skæbne fyldte mig med mørke Anelser; jo mer jeg tænkte den, desto urimeligere forekom det mig, at jeg kunde have skrevet noget brugbart sådan pludseligt, næsten i Søvne, med Hjærnen fuld af Feber og Drømme.