United States or Vatican City ? Vote for the TOP Country of the Week !
Tilsidst hadde hun git efter. Han kom til Kjøbenhavn. Og hun hadde maattet love at bli etsteds paa landet i Danmark, hvor han kunde komme ned og se til hende. Gud maatte vite, om hun nogensinde fik gjort forbi . Enden blev vel, at hun overlot ham ungen og reiste fra det hele. Ja for det var løgn, alt hun hadde sagt ham om at hun glædet sig og saa videre.
Gamle kronglete epletrær med gule og glasgrønne frugter i det mørke løv utenfor. Gang paa gang blændet taarerne hendes øine. Naar hun kom tilbake hvis hun kom tilbake hit nogensinde . Fjorden lyste blaa overfor Moss. Byen laa med røde fabrikmurer langs kanalen og smaa muntertfarvede træhuser i haverne. Hun hadde ofte tænkt, naar hun reiste forbi, at hit skulde hun en sommer og male .
En underlig, tæt Damp af Lys og Farver slår op af disse Fantasier; jeg stejler overrasket foran den ene gode Ting efter den anden og siger til mig selv, at det var det bedste, jeg nogensinde havde læst. Jeg blir yr af Tilfredshed, Glæden puster mig op, og jeg føler mig storartet ovenpå; jeg vejer mit Skrift i Hånden og takserer det på Stedet til fem Kroner efter et løst Skøn.
Nej, Jeg har ikke ord for, hvor glad jeg er ved at høre dette om far. Ja, du er gift, du, Hjalmar. Det er længere end jeg nogensinde bringer det til. Nå, jeg håber da, du finder dig lykkelig som gift mand? HJALMAR. Ja, rigtig gør jeg det. Hun er så flink og så bra' en kone, som nogen mand kan forlange. Og hun er aldeles ikke uden al dannelse. Nej, det er hun da vel ikke.
«Du skal vist ikke være ræd for, at dit hjerte ikke kan elske,» lo han pludselig stille. «Jeg tror det er et stolt litet hjerte, Jenny og varmt! Vil du bli ved og regne mig mellem dine venner, lille pike?» «Ja tak,» sa Jenny sagte og gav ham haanden. Og han bøiet sig og kysset den længe længer end nogensinde før. Gunnar Heggen og Jenny Winge skulde ha utstilling sammen i november.
«Ikke si saan Gert,» bad hun forpint. «Hvorfor maa jeg ikke si saan, naar det er tilfældet? Elskede lille min pike, tror du nogensinde jeg glemmer, at alt du har git mig, det var en fyrstelig naade, som jeg aldrig kommer til at forstaa, du kunde gi mig .» «Gert . I vinter, da jeg forstod, hvor du holdt av mig hvordan du holdt av mig saa sa jeg til mig selv, at det maatte være forbi.
Hvorfor vender De Dem pludselig bort fra mig, som om De slet ikke kendte mig mer? Nu har De ribbet mig så inderlig blank, gjort mig endda mere ussel end jeg var nogensinde. Herregud, men jeg er jo ikke vanvittig, De ved meget godt, når De vil tænke Dem om, at der er ingenting, som fejler mig nu. Kom nu da og ræk mig Hånden! Eller lad mig få Lov til at komme til Dem! Vil De det?
Dagens Ord
Andre Ser