United States or Namibia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Mangt bronceret, kjækt og godt tatuert Matrosgesicht nikked ned fra Boug og Plikt til vor groggende Pilot. Mangen blaa og blaarød Skjorte fik kun Tid at vinke blot, mens han venlige, men korte, Hilsner gjennem Skydsets Porte fik ifra de Andre sendt, og fra mangen Dæksmariner slige grimasserte Miner, som os viste, han var kjendt: « Ho, Johnny! ho! How do you do? Sing, Sailor, oh! Well!
Jeg gik opad Trappen til Basaren og fik fat på en Vest, som jeg begyndte at undersøge. Mens jeg pusled med dette, kom en Bekendt forbi; han nikked og råbte op til mig, jeg lod Vesten hænge og gik ned til ham. Han var Tekniker og skulde på Kontoret. »Følg med og tag et Glas Øl,« sagde han. »Men kom fort, jeg har liden Tid . . . . Hvad var det for det for en Dame, De spadsered med igåraftes?«
Det vilde kanske ikke lade sig gøre at foretage en Flytning af den Art under sytti a to og sytti tusind Kroner, en pen Sum, måtte man sige, en nokså net Lommeskilling, he-he, at begynde med, hvad? Og jeg nikked med mit tomme Hoved og indrømmed, at det var en nokså pen Lommeskilling at begynde med. Jeg rysted fremdeles over hele Legemet og hikked nu og da endnu dybt efter Gråden.
»Godt!« sagde Saksen og begyndte igen på sine Aviser. Jeg syntes, at han tog det lidt for roligt, men sagde intet, nikked blot lidt ligegyldigt til ham med Hovedet og gik. Nu havde jeg Tiden for mig. Om det blot vilde klarne op! Det var et rent elendigt Vejr, uden Vind og uden Friskhed; Damerne brugte for Sikkerheds Skyld Paraplyer, og Herrernes Uldhuer så flade og triste ud.
»I Numer 2, syntes jeg, De sagde?« fortsatte Manden, uden at agte på min Uro. »Jeg kendte i sin Tid alle Mennesker i Numer 2. Hvad hedder Deres Vært?« Jeg fandt i Hast et Navn, forat blive ham kvit, laved dette Navn i Øjeblikket og slynged det ud, forat standse min Plageånd. »Happolati,« sagde jeg. »Happolati, ja,« nikked Manden, og han misted ikke en Stavelse i dette vanskelige Navn.
FALK. Da nikked Deres moder over bordet: "Drik, Svanhild, førend theen bliver kold". Og De drak theen ud, den lunkne, vamle, som den blev nydt af unge og af gamle. Men navnet tog mig i det samme nu; den vilde Vølsungsaga med sin gru, med sine faldne ætters lange række, mig tyktes ind i vor tid sig at strække; jeg så i Dem en Svanhild nummer to, i andre former, efter tiden lempet.