United States or Dominica ? Vote for the TOP Country of the Week !
DAGNY. Imorgen ruster du vel dit skib og farer med til Island? Hvad skal jeg der? Nej, jeg vil til mine sønner. Fader! Gå ind, og lad mig sidde; har uvejret legt om mig en nat eller to, så er det gjort, tænker jeg. SIGURD. Sligt kan du ikke tænke på! ØRNULF. Undres dig at jeg vil hvile! Mit dagværk er jo endt; jeg har højlagt mine sønner. Gå, gå!
Arveligt, rimeligvis. Arveligt? GINA. Ekdals mor havde også svagt syn. HJALMAR. Ja, det siger far; jeg kan jo ikke huske hende. GREGERS. Stakkers barn. Og hvorledes tar hun det? HJALMAR. Å du kan da tænke, vi nænner ikke at sige hende sligt. Hun aner ingen fare. Glad og sorgløs og kviddrende som en liden fugl flagrer hun ind i livets evige nat. Tak, tak, Hedvig. HJALMAR. Nej. Ikke smørrebrød nu.
NILS STENSSØN. Ja, det er netop knuden. NILS LYKKE. På feltfod? Hm! NILS STENSSØN. Nej, det var det jeg vilde sige: jeg har længe higet efter at se fru Inger Gyldenløve, som der går så stort et ry af. Det må være en herlig kvinde. Ikke sandt? Det eneste, jeg ikke kan finde mig i, er, at hun så forbandet nødig vil slå løs. NILS LYKKE. Slå løs?
Herude, herude skal lyst og skemt lyde fra alle munde, al kvide må ende, når fedlen er stemt i birkelunde. BENGT. Se, sådan skal det være! Det må jeg lide! Jeg er lystig, og min hustru ligervis; og derfor skal I være lystige alle sammen. EN AF GÆSTERNE. Ja, lad os nu få en stevkamp! EN ANDEN GÆST. Nej, lad være med det; det vækker bare ufred i laget.
Det er da vel ikke eders agt allerede nu inat ? FRU INGER. I dette øjeblik, herr ridder! NILS LYKKE. Nej, nej, umuligt! FRU INGER. Som jeg siger. NILS STENSSØN. Hvor kan jeg andet! Jeg vil; jeg må! NILS LYKKE. Men det er eders sikre fordærv NILS STENSSØN. Lige godt! Hun har al rådighed over mig NILS STENSSØN. Mit ord holder jeg; lid på det.
HJØRDIS. Den gerning var nyttig; thi hårdt er brystet, som skal rammes idag. GUNNAR. Jeg skønner dig nok; du vil have Sigurd fældet. HJØRDIS. Hm, kan hænde. GUNNAR. Det sker dig aldrig til vilje. Med Sigurd holder jeg fred, så stærkt du end ægger mig. Mener du det? GUNNAR. Det ved jeg! Sig mig, Gunnar, kan du løse den knude der? Nej, den er flettet for fast og kunstigt.
Skal jeg ikke ta' fløjten til dig, far? Jeg skal visst arbejde så længe mine kræfter strækker til GINA. Men, kære snille Ekdal, det var da ikke så, jeg mente. HEDVIG. Far, skal jeg ikke sætte ind en flaske øl? HJALMAR. Nej aldeles ikke. Der behøves ingen ting for mig. Var det øl, du talte om? Ja, far; dejlig friskt øl. HJALMAR. Nå, når du endelig vil, så kan du jo gerne sætte ind en flaske.
HEDVIG. Om morgenen er det jo lyst; og da er der jo ikke noget videre at være ræd for. GREGERS. Og den vildanden, som De holder så inderlig af, den vilde Deres far vri' halsen om på. HEDVIG. Nej, han sa', det var bedst for ham, om han gjorde det; men han vilde spare den for min skyld; og det var da snilt af far. Men om nu De frivillig offred vildanden for hans skyld? Vildanden!
GINA. Nej men, herr Werle, det er slettes ikke noget værelse for Dem, det. HJALMAR. Men, Gina, hvor kan du da sige det? GINA. Jo, for det værelset er hverken stort nok eller lyst nok, og GREGERS. Det kommer det ikke så nøje an på, fru Ekdal. HJALMAR. Jeg synes såmænd det er et ganske pent værelse; og slet ikke så ilde møbleret heller. GINA. Men husk på de to, som bor nedenunder.
Nu er den hele vide jordens kreds forvandlet til en kold uhyre grav med blygråt hvælv, og under dette hvælv står du og jeg, forladt af lys og mørke, af død og liv, to hvileløse skygger. FURIA. Vi står ved målet, Catilina! CATILINA. Nej; et skridt endnu før jeg ved målet står. Frigør mig for min byrde! Ser du ikke, jeg går med Catilinas lig på ryggen? En pæl igennem Catilinas lig!
Dagens Ord
Andre Ser