United States or Andorra ? Vote for the TOP Country of the Week !


NILS LYKKE. I taler viseligen, frue! Og for ej at udsætte mig for spot, endvidere, for ej at bryde samvirket med alle de kære venner i Sverig, nødes jeg til NILS LYKKE. Nej, min ædle frue; jeg nødes til at komme overens med eder endnu i denne time. FRU INGER. Men ifald det nu ikke skulde lykkes? NILS LYKKE. Det vil lykkes. FRU INGER. I er sikker i eders sag, som det lader.

Jeg smiler, nikker kendt og indretter mine Ord, som om det var en Selvfølge, at jeg vilde komme tilbage engang. »Goddagsiger jeg. »De kender mig kanske ikke igen?« »Nejsvarer hun langsomt og ser mig. Jeg smiler endda mer, som om det var bare hendes kostelige Spøg, at hun ikke kendte mig, og siger: »Husker De ikke, at jeg gav Dem en hel Del Kroner engang?

, vilde jeg, lige ! Det var ikke bare Frastand, jeg havde det med at ; det var ikke min Art og Beskaffenhed af Menneske. Jeg gjorde i at være Karl for min Hat og ikke slåes flad af en Rynke i Panden. Nej-nej, san, jeg havde endnu aldrig gået med uforrettet Sag fra en sådan Affære . . . . Og jeg gik . »Nej . . . . nej, men . . . .?« Jo, mente jeg, det var Meningen det!

HJØRDIS. Og for slig sags skyld vil du lægge en tyngsel dit liv! Hvad fik du da kraft og styrke til, og derhos alle sindets ypperlige gaver? Og mener du det nu længer kan være sømmelig lod for mig at sidde Gunnars gård? Nej, Sigurd, tro du mig, her er mangt at tage hånd i for en mand som du.

Hvad heller dørens kunstigt skårne hængsler, og vindus-lugerne med ditto stængsler? For noget er det, som din tanke fængsler. Nej, du tar fejl; jeg sidder her og lever . Berust i nuet intet mer jeg kræver. Jeg har en følelse, som om jeg stod med verdens rigdom drysset for min fod! Tak for din sang om glædens liv i våren; den var som af mit eget indre skåren! Vil mine damer høre; det var nyt!

FALK. Nej, jeg har hørt, at det skal være farligt. STYVER. Ja død og pine! FALK. Ja, men blot for storfolk. Det farligt er for alle slags kontorfolk. Du kan vel tænke dig, hvor det forminsker hver udsigt for mig, dersom chefen tror, jeg har en pegasus som går og vrinsker i arbejdstiden i et sligt kontor. Du véd, fra "revisionen" og til "kirken" man ynder ikke vingehestens virken.

Nej, vil vi blive, nydende spektaklet, tragikomedien, harlekinsmiraklet, et folk, som tror hvad hele folket lyver! Se presten og hans kone, Lind og Styver, som kærlighedens julebukke taklet, med løgn i hjertet og med tro i munden, og endda respektable folk i grunden!

Det var hende, som fra først af fik dit sind vendt bort ifra mig. GREGERS. Nej, det var alt det, hun måtte lide og døje, til hun bukked under og gik ynkelig til grunde. WERLE. Å, hun måtte slet ingen ting lide og døje; ikke mere, end mange andre, i al fald! Men sygelige, overspændte mennesker er der ikke noget udkomme med. Det har nok jeg fåt føle.

Men den Del af Samfundet, som nu er neutral. Nej, jeg kan ikke!“ brød hun pludselig af; der gik en heftig Skælven igennem hendes Legeme, og hendes Læber blev ganske hvide. „Aa, min Gud, hvad skal der blive af mig, naar de dræber dig?“ gispede hun, lagde Haanden over Øjnene og kastede sig tilbage.

Af Træthed! skulde du sagt, og du skulde gjort din Stemme begrædelig du er et , du lærer aldrig at hykle! af Udmattelse! og du skulde sukket som en Hest. Da jeg kom til Brandvagten, standsed jeg igen, greben af et nyt Indfald. Jeg knipsed i Fingrene, slog i en høj Latter, som forbaused de forbigående, og sagde: Nej, nu skal du virkelig ud til Præsten Levion. Det skal du bitterdød gøre.