United States or Argentina ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ja, det kunde ikke jeg undgælde for, at det var en hende fremmed Omgangsmåde. Det var Skik og Brug i Udlandet. Hun havde kanske aldrig været udenfor Landets Grændser? Nej, ser De der! Da kunde hun slet ikke tale med i denne Sag . . . . Og jeg tog efter flere Kager på Bordet.
Hej, lystig afsted! PIGEN. Krist fri mig, min frue, er I ståt op? MARGIT. Jeg er frisk og vel; du kan gå ned og sove. Vent; sig mig, er alle gæsterne borte? PIGEN. Nej, ikke alle; en del bliver til udover dagen; de sover visst allerede. MARGIT. Og Gudmund Alfsøn ? PIGEN. Han sover nok også. MARGIT. Godt; du kan gå.
Jeg ved ikke; men det ved jeg, at hendes bue har været her. GUNNAR. Ja, jeg tænkte det nok! DAGNY. Ti, ti! Fældet ham natten før holmgangen, så har hun endda elsket mig. Fader! Se, se! GUNNAR. Hvad er det? EGIL. Deroppe alle de sorte heste ! GUNNAR. Det er skyerne, som ØRNULF. Nej, det er de dødes hjemfærd. Moder er med dem! DAGNY. Alle gode magter! GUNNAR. Barn, hvad siger du!
HEDVIG. Nej, jeg mener, det behøves ikke, for ikveld er far godt oplagt alligevel. Det er bedre, at vi har det med værelset til en anden gang. Er du glad, når du har noget godt at fortælle far, når han kommer hjem om kvellerne? HEDVIG. Ja, for så blir her mere fornøjeligt. Å ja, der er noget i det. Skal bedstefar ha' noget i køkkenet? EKDAL. Skulde så, ja. Bliv bare siddende.
SIGURD. Nej, Dagny, vil du vel mod os begge, så nævn aldrig Hjørdis, når vi sidder hjemme på Island! Ubilligt er dit had til hende. Sigurd, Sigurd, det ligner dig lidet! Se så, nu er haugen istand. Haugen? Er den nå ja SIGURD. Tal nu, til ham, Dagny! Fader, det er koldt herude; det trækker op til uvejr inat. ØRNULF. Hm; bryd dig ikke om det; haugen er bygget tæt og godt; de ligger lunt derinde.
Nej hør bare, De, Jensen; nu står gamlingen ved bordet og proppenerer en lang skål for fru Sørby. Er det kanske sandt, som folk siger, at der er noget imellem dem? PETTERSEN. Fan' véd. JENSEN. For han har nok vær't en svær buk i sine dage. PETTERSEN. Kanske det. JENSEN. Det er jo for sønnen, at han holder dette her middagsselskabet, siger de. PETTERSEN. Ja. Sønnen kom hjem igår.
De er så tidt udesvævendes om aftningerne; og så kommer de svært sent hjem om naetterne, og da er de ikke altid så GREGERS. Sligt vaenner en sig snart til. Jeg håber, det skal gå med mig som med vildanden GINA. Hm, jeg synes nok De skulde sove på det først alligevel. GREGERS. De vil nok svært nødig ha' mig ind i huset, fru Ekdal. GINA. Nej kors; hvor kan De da tro det?
GREGERS. Nej, nej, gør ikke det; jeg vil heller vente lidt. GREGERS. Å lad bare ligge. Er det billeder, som skal gøres i stand? HEDVIG. Ja, det er lidt, jeg skulde hjælpe far med. GREGERS. Lad endelig ikke mig forstyrre Dem. HEDVIG. Å nej. GREGERS. Har vildanden sovet godt i nat? HEDVIG. Jo tak, jeg tror visst det. Ved dagslys ser det ganske anderledes ud end igår i måneskin.
FRU HALM. Nej, den er eviggrønt , som ej står brun i december selv, så lidt som midt i juni. GULDSTAD. Nej, den er islandsk mos i godvejr høstet: den læger frøkener med ondt for brystet. EN HERRE. Den er en vild kastanje , meget priselig som kakkelovnsved, men frugten er uspiselig. SVANHILD. Nej, en kamelia ; som før konvallerne, den er jo damers hovedpynt på ballerne.
„Nej, min Ven! det er for lidt! Vi er to Mand til at dele. Giv os en Rubel!“ „Det er godt nok sagt! Men tror De maaske, at jeg har mange Rubler at kaste bort. Her er en halv Rubel! Det er meget for meget; men jeg har ikke Tid til at staa her og prutte med dem.“ De var atter fri Mænd.
Dagens Ord
Andre Ser