United States or Equatorial Guinea ? Vote for the TOP Country of the Week !
«Men i førstningen du da jeg adresserte alle brevene mine hjem til din mama spurte hun aldrig, hvem det var, som skrev slik til dig hver eneste dag?» «Nei da. Min mama er ikke slik.» « Min mama,» sa Helge pludselig heftig. «Mor er nu sletikke saa taktløs heller, som du vil ha til. Du er nu ikke retfærdig mot mor stakkar da jeg synes for min skyld kunde du la være at snakke slik om hende .»
Og som de stod der, forsvandt litt efter litt de forventningsfulde uttryk og gav plads for dyp skuffelse. Det var Dale som først brøt stilheten: „Jeg har formodentlig ikke været opmerksom nok.“ „Nei, det har vist ikke jeg heller,“ sa Longley. „Og jeg for min part har heller ikke set andet end solen og fjeldet, ikke noget som kunde være nogenslags ledetraad,“ tilføiet Kerr og saa litt forlegen
„Ja, nu har vi ikke Reierson til at trøste os mere,“ sa Malinda. „Nei, nu tror jeg vi faar prøve at trøste hinanden herefter,“ sa Martin. Han lot sin arm glide ind under hendes, og de gik side om side ut av kirkegaarden. De gik imot den dalende dag. Lette graa vaarskyer hang i vest.
Han ser hende og stanser, men fatter sig straks. „God kveld!“ sier han. „Nei, god kveld, Martin, er det du som er ute og færdes?“ „Ja, jeg kjøpte nogen blomster med mig fra storbyen,“ sa han. „De har nu staat hjemme i vand, saa de er litt falmet, men jeg vil allikevel lægge dem paa min mors grav,“ sa han. „Du vet hun ligger her borte i hjørnet av gravgaarden.“ „Det var merkelig du skulde komme just nu naar jeg sat og tænkte paa dig,“ sa Malinda. „Ja saa, tænkte du paa mig?“ sa Martin. „Ja, det gjorde jeg,“ sa Malinda. „Ja, det er jo godt at nogen tænker paa mig og,“ sa Martin. „Jeg har følt saa ensom idag siden jeg tok avsked med pastor Reierson igjen,“ sa Malinda. „Det er vel din fars grav du sitter paa,“ sa Martin.
Hele rummet fyldtes øieblikkelig med den lifligste spiritusduft. Tolderens ansigt opklaredes i et bredt veltilfreds smil. «Kan De laane mig et glas?» spurgte han. «Nei desværre, det findes ikke her ombord; men kanske en vandøse kan klare det?» Tolderen nikket bifaldende. Øsen kom og tolderen fyldte den til randen i tankens dunkle dyb. Han satte den for munden og drak en vældig slurk.
Samtidig drog han rattet saa langt bakover som mulig, for paa denne maate at sætte vingerne under størst mulig pres, og saaledes hæve næsen paa aeroplanet. Et par sekunder sat han forventningsfuld i haab om at se baugen reise sig. Men nei, der var nok ikke tegn til det. Tvertimot fortsatte biplanet at styrte hodekulds nedover, mens jorden med rivende fart syntes at komme styrtende imot ham.
Men det turde hun ikke, for hun vilde være ræd, det skulde møte hende bakefter, det hun længtet imot. Og det var jo mindst av alt at leve tæt indtil et andet menneske og saa kanske inderst inde være like ensom. Uf nei nei.
Den smilte de nu overlegent av og konstaterte med tilfredshet for dem, som drømte de samme drømme nu, at det var nok ikke slik nei. De var kry av at høre til de indviede, som visste, hvordan det virkelig var. De var kanske tilfredse. Lykkelig allikevel at være utilfreds. Lykkelig den, som ikke takket og slog sig tiltaals, naar livet bød en fattigmandskaar.
Sir Ralph vilde øieblikkelig springe ut til ham, men stanset, og spurte Longley om han trodde det kunde være nogen risiko ved at gaa der. „Nei, jeg tror ikke paa teorien om vulkanen,“ svarte han, „og haaber snart at vise Dem hvorfor.“ Sir Ralph smilte litt usikkert. „Naa ja, hvis De har en anden forklaring som ikke har noget med vulkan at gjøre, saa har De min oprigtige beundring.
Da snudde den mindste sig halvt og sa noget paa italiensk, lavt og rasende. Helge blev svært skuffet. Han skulde like til at si «Scusi» og forsvinde; men saa sa den høie til veninden: «Uf nei da, Cesca, ikke snak til dem det er meget bedre bare at late, som man ikke merker det.» «Jamen jeg taaler ikke dette fordømte italienerpakket, som aldrig kan la et fruentimmer gaa ifred,» sa den anden.
Dagens Ord
Andre Ser