United States or Cook Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Til det med en gang blinket som en stjerne etsteds ute paa høiderne bak byen; der var en rute allikevel, som fanget den første solstraale. Og der var mørkt løv, som tændtes olivengyldent derborte. En liten klokke gav sig til at klemte nede i byen. Frøken Jahrmann kom bort og hældet sig søvnig ind til sin veninde: «Il levar del sole.»
„De levende har noget bedre at gøre end at brække Halsen for at grave de døde op igen,“ svarede Helene fast og skarpt. „Saa er du vel ogsaa af den Mening, at Minearbejderen ikke skal forsøge at befri sin Broder, der er begravet nede i Skakten, men derimod rolig blive ved med sit Arbejde?“
Gram fulgte hende ditut og reiste tilbake til Kjøbenhavn om kvelden. Saa var hun endelig alene . Hun hadde leiet ubeset. Mens hun laa i Kjøbenhavn og malte, hadde hun været i landsbyen en dag med nogen kamerater; de hadde spist paa kroen og badet nede i klitterne.
Det var mange aar nu siden han døde, og hver gang Malinda var hjemme maatte hun bort til kirken for at ha en stille stund, og for at kalde frem i erindringen minderne om far og de lykkelige barndomsaar. Hendes mor døde da Malinda var bare tre dage gammel og laa begravet nede i Illinois hvor familien hadde bodd før de flyttet til Nordvesten.
Jeg slænger bort fra Porten, drager mig frem efter Husvæggene og kommer atter ud på de lyse Gader. Idet jeg tusler nedad Youngsbakken, begynder min Hjærne pludselig at virke i en højst mærkelig Retning. Det falder mig ind, at de elendige Rønner nede i Kanten af Torvet, Materialboderne og de gamle Buler med brugte Klæder, dog var en Skændsel for Stedet.
Mens flyvemaskinen svævet majestætisk mellem de to flokker av krypende vilde, ropte Sir Ralph over til Dale: „Sving nu, saa fort De kan. Det pakket der nede vil nu overveie situationen. Det kan hænde at de har nok med denne ene dosis, og flygter. Men jeg tror heller de tar sig sammen om et øieblik og vil risikere nok et angrep.
Den store Stund var indtrådt, Parringstiden, når den hemmelige Færdsel foregår og de glade Æventyr begynder. Raslende Pigeskørter, en og anden kort, sandselig Latter, bølgende Bryster, heftige, pæsende Åndedrag; langt nede ved Grand en Stemme, som råber: »Emma!« Hele Gaden var en Sump, hvorfra hede Dunster steg op. Jeg forfarer uvilkårlig mine Lommer efter to Kroner.
»Jagu kommer jeg, forat få dem, ja!« svarer jeg og ler højt, som om det burde have været indlysende for hende allerede straks, at jeg kom, forat få dem. Jeg tager også nede på Bordet en Kage, et Slags Franskbrød, som jeg begynder at spise på.
Herregud dog, at det ikke vilde forslå! Jeg var så grådig, at jeg endog nær havde forgrebet mig på den sidste Kage, Som jeg lige fra Begyndelsen havde bestemt mig til at spare, gæmme til den lille nede i Vognmandsgaden, Gutten, som havde leget med Papirstrimlerne. Jeg husked ham stadigt, kunde ikke få mig til at glemme hans Mine, da han sprang op og bandte.
Der lå Rim på Vinduerne; jeg så ud, det sneed, nede i Baggården lå et tykt Lag af Sne over Brolægningen og Vandposten.