United States or China ? Vote for the TOP Country of the Week !


STRÅMAND. , billighed i alt; oprigtigt talt det er ej altid just i sandheds tjeneste, når unge folks forelskelse blir malt stærk og , ja, som det var den eneste, den er ej til hver en tid at bygge; nej, først i ægteskabets huslig-hygge står kærligheden grundet en klippe, som aldrig svigter og som ej kan glippe. FRØKEN SKÆRE. Da er jeg af en ganske anden mening.

EN UNG DAME. Den er en hvidvejs , vokser under sneen; først når den springer ud får verden se'en. EN TANTE. Den er en løvetand , som trives bedst, når den blir knust af mandshæl eller hest, ja skyder skud, når nedtrådt den er blevet, som digter Pedersen smukt har skrevet. LIND. Vårklokken er den; i dit unge sind den ringer livets pinsehøjtid ind.

Hun ha' trykket pistolen lige imod brystet og fyret af. GREGERS. Hedvig er ikke død forgæves. De, hvorledes sorgen frigjorde det storladne i ham? RELLING. Storladne blir de fleste, når de står i sorg ved et lig. Men hvor længe tror De den herligheden varer hos ham? GREGERS. Skulde ikke den vare og vokse for livet!

Når alt kom til alt skyldte jeg ham måske denne Krone, jeg havde det med at huske en gammel Gæld, han stod foran et retskaffent Menneske, ærlig ud i Fingerspidserne. Kortsagt, Pengene var hans . . . . Å, ikke noget at takke for, det havde været mig en Glæde. Farvel. Jeg gik. Endelig havde jeg denne værkbrudne Plageånd afvejen, og jeg kunde være uforstyrret.

Jeg gjorde Nar ad mig selv for disse latterlige Følelser, havde mig tilbedste med fuld Bevidsthed; jeg talte meget strængt og forstandigt, og jeg kneb Øjnene heftigt sammen, forat Tårerne bort.

ELINE. Jeg véd det, jeg var stolt, hovmodig! Når vi legte sammen, vilde jeg altid være dronning, fordi jeg var den største, den fagreste, den kløgtigste. Jeg véd det! BJØRN. Det er sandt.

FALK. De har nok højlig misforståt mig, frøken. Når har jeg nægtet disse ting var til? Men De komme vel ihug, at røgen er ikke altid just bevis ild.

GREGERS. Huf! Isch! Jeg kunde ha' lyst til at spytte den fyren, som heder sligt noget. Men når en nu engang har det kors sig at være Gregers Werle her i verden, således som jeg er det Ha ha, hvis du ikke var Gregers Werle, hvad vilde du være for noget? GREGERS. Kunde jeg vælge, vilde jeg aller helst være en flink hund. GINA. En hund! Å nej da!

Der boed ingen ind ad denne Port, foruden en tre, fire Hester og mig; det var forøvrigt en Stald og et Blikkenslagerværksted . . . . Hun var ganske vist Vildspor, desværre, når hun ledte efter nogen her. Da vender hun Ansigtet bort og siger: »Jeg leder ikke efter nogen, jeg bare står her, det faldt mig ind . . . .« Hun holdt inde.

GINA. For har du det fra hånden, ser du. HJALMAR. Ja, jeg sidder jo her og stræver med disse billederne EKDAL. Ja ja, gud bevar's når du har det travlt, . Hm! Har du det travlt, far? Når du har det travlt, har jeg det også travlt. Hm! HJALMAR. Ja ja da. Hm; ser du, Hjalmar, svært travlt har jeg det jo ikke. HJALMAR. Jeg synes du sad og skrev.