United States or British Indian Ocean Territory ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg havde ikke bedt om den Tikrone, og jeg havde næsten ikke havt den mellem Hænderne engang, men givet den bort straks, betalt den ud til vild fremmede Mennesker, som jeg aldrig vilde få se igen. Den Slags Mand var jeg, betalte altid til sidste Hvid, når det galdt noget. Kendte jeg Ylajali ret, så angred hun heller ikke på, at hun havde sendt mig de Penge; hvad sad jeg da og hussered for?
Men når jeg ret betænkte mig, så skulde jeg jo egentlig i Retning af »Onkel« min egentlige »Onkel« når jeg gik hjem? Endelig rejste jeg mig og drog mig sent og tuslet henefter Gaderne. Det begyndte at brænde over mine Øjenbryn, det trak op til Feber, og jeg skyndte mig alt, jeg kunde. Atter kom jeg forbi Bagerbutiken, hvor Brødet lå. Så, nu standser vi ikke her! sagde jeg med tilgjort Bestemthed.
Jeg tror ikke, det er værdt, du står der og ser på far; han liker det ikke. HJALMAR. Og så er det bedst jeg stænger, før de andre kommer ind. Det er virkelig ganske morsomt at ha' sligt noget at stelle med og gøre i stand, når det går i stykker. Og så er det desuden aldeles nødvendigt, ser du; for Gina vil ikke gerne ha' kaniner og høns ind i atelieret.
Og de vilde bringe mig til Prinsesse Ylajalis Slot, der en uanet Herlighed venter mig, større end nogen Menneskers er. Og hun selv vilde sidde i en strålende Sal, hvor alt er af Amatyst, i en Trone af gule Roser, og række Hånden ud mod mig, når jeg stiger ind, hilse og råbe Velkommen, når jeg nærmer mig og knæler: Velkommen, Ridder, til mig og mit Land!
Ved sidste fest i Roma faldt tvende fægtere for dette sværd. LENTULUS. Så hold jer ganske stille her i krattet; og når en mand, som jeg betegner jer, mod teltet går, da skal I styrte frem og hugge ned ham bagfra. FØRSTE GLADIATOR. Det skal ske. Det er et vovespil, jeg frister her; men øves må det endnu denne nat, hvis det skal lykkes. Falder Catilina, kan ingen føre dem undtagen jeg.
Var det nogen Ting i Verden jeg haded, så var det at lægge mig før Klokken tolv om Natten. Ja, ser De der! Så tog hun altså denne Tur sådan om Aftenerne, når hun ikke havde noget at forsømme med det; hun boed oppe på St. Olafs Plads . . . . »Ylajali!« råbte jeg. »Hvadbehager?« »Jeg sagde bare Ylajali . . . . Godt og vel, fortsæt!« Hun boed oppe på St.
Følger I eders eget hoved, så er bastesnoren eder ligeså viss, som grevenavnet og den gyldne kæde, dersom I forlader eder på mig. NILS STENSSØN. I et og alt! Se, her er min hånd, kære herre! Hjælp I mig med gode råd, så længe det er fornødent. Når det gælder at hugge løs, skal jeg nok berge mig selv. NILS LYKKE. Det er godt.
Ifjor De skulde set, hvor det stod kækt med kronen krøget under frugtens vægt. Det vil jeg tro; men hvad er deraf læren? Å, iblandt andet, at det fast er frækt, når vor tids Sakarias kræver pæren. Har træet overblomstret sig ifjor, så må iår ej fordres samme flor. FALK. Jeg vidste nok, De fandt det rette spor igen i romantiken bagud i historien. SVANHILD. Ja vor tids dyd er af en anden slags.
Det tog til at mørkne, og jeg kunde ikke blive Gutten var; han var måske gået ind. Jeg lagde Kagen forsigtigt ned, rejste den på Kant mod Døren, banked hårdt på og sprang min Vej med det samme. Han finder den nok! sagde jeg til mig selv; det første, han gør, når han kommer ud, det er at finde den! Og mine Øjne blev våde af Glæde, over, at den lille vilde finde Kagen.
Og jeg satte mig og forklared, at jeg igen havde en Artikel, som det var mig magtpåliggende at få ind i hans Blad. Jeg havde gjort mig sådan Flid med den, den havde kostet mig så megen Anstrængelse. »Jeg skal læse den,« sagde han og tog den. »Anstrængelse koster det Dem vist alt, De skriver; men De er så altfor heftig. Når De bare kunde være lidt besindigere! Der er formegen Feber.
Dagens Ord
Andre Ser