United States or Djibouti ? Vote for the TOP Country of the Week !
Mens han ventet paa sin bif og drak store slurker av rødvinen, skrev han kort til sine forældre, til faren: «Jeg tænker saa paa dig hernede iaften » og han smilte saart jaggu var det da sandt lel. Men til moren skrev han: «Jeg har allerede kjøpt en liten ting til dig det første jeg kjøpte her i Rom.» Mor stakkars tro hvordan hun hadde det.
En mor tvilte ikke paa, at hun elsket sit barn, ikke paa, at hun vilde det det bedste og handlet til dets vel, ikke paa, at det holdt av hende igjen. Og saa rikelig er naturens naade mot mødrene, at det er mot barnas inderste instinkt at betro sine bitreste og ulægelige sorger til mor. Det er ikke stort andet end sygdom og pengesorger, de faar vite om.
«Herregud Aagot, pas dine egne saker du,» sa Helge hidsig. «Jaja snille dig, ikke bit mig da! Er tante Bekka jaloux paa frøken Winge, nu da?» «Du er da ogsaa det mest taktløse som findes til » «Næst efter din mor jotak, det har onkel Gert sagt til mig engang.» Hun lo. «Men det er da det mest bort i væggen skinsyk paa frøken Winge!» Hun tittet nysgjerrig bort paa de andre to.
GINA. Ja, jeg tror det næsten; men gud forlade Dem alligevel. Å jeg synes jeg må dø af dette her! Hvad har jeg da gjort ham? Mor, du må få ham hjem igen! GINA. Ja, ja, ja; vær bare rolig, så skal jeg gå ud og se efter ham. Men så skal du ikke ligge der og tude. Lover du mig det? Ja, jeg skal la' det være; når bare far kommer igen.
Jeg skrev forresten hjem til min mor efter vinterfrakken min igaar.» «Aa her kan nok være noksaa skarpt her og. Likte De Dem i Florens hvor længe var De der?» «Fjorten dage,» sa Helge. «Jeg tror, jeg kommer til at like Rom bedre.» Den anden unge pike lo. Hele tiden hadde hun gaat og smaamukket paa italiensk.
«Det var nok synd, du skulde miste den lille gutten din ,» sa han sagte. «Ja . Hadde han levet, saa hadde jo alt det andet været likegyldig, forstaar du. Du snakker om vilje men ens vilje kan ikke holde liv i ens barn og da saa . Og jeg orker ikke forsøke at bli til noget mere, Gunnar, for jeg syntes, det var det eneste jeg dudde til og brød mig om være min lille guts mor. Ja ham kunde jeg elske.
Mor er da ialfald ærlig og tilstaar, hun holder paa ham med neb og klør, for hun ikke vil slippe ham » Han slængte sig paa sofaen. Jenny satte sig bort og kysset hans haar og øine. Han lot sig gli ned paa knæ og la hodet i hendes fang. «Husker du den sidste kvelden, jeg sa godnat til dig i Rom, Jenny? Er du like glad i mig endda?» Hun svarte ikke. «Jenny?»
Stille var der overalt i de gamle Byer, stille, fromt og stille, saa jeg hørte, naar man sig isøvne rørte og idrømme der blev talt, eller naar derindenfor ømme Mor visselulled for sin Lille.
GINA. Ja, jeg hører det nok. HEDVIG. Tænk alle de penge, jeg får! Glad! Hedvig er det; hun er det, han betenker så rigelig! GINA. Ja, for det er jo Hedvig, som har jebursdag HEDVIG. Og du får det jo alligevel, far! Du kan da vel tænke, at jeg vil gi' alle pengene til dig og mor. HJALMAR. Til mor, ja! Der har vi det. GREGERS. Hjalmar, dette her er en snare, som lægges for dig.
Kan du huske den gamle Josef paa de italienske alterbilleder, han som altid staar ude i baggrunden eller ved en side, og ømt og sørgmodig betragter det guddommelige barn og dets unge og deilige mor, disse to, som helt er optagne af hinanden og slet ikke ænser hans nærvær.