United States or Malaysia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Med gyldne løfter køber jeg dem alle og rykker ufortøvet imod staden, hvor end senatet i en rådvild skræk ej tænker på at væbne sig mod faren. Hvem er han, denne ubekendte mand, som vi skal hugge ned? ANDEN GLADIATOR. Hvad rager os, hvem manden er? Når Lentulus betaler, så må han og forsvare, hvad vi gør. Hold jer beredt; nu kommer han, vi venter! Frem! Stød ham ned; hug ham igennem ryggen!
»Ja. Hvad har du været der med?« Mine Knæ skalv, jeg støtted mig mod Væggen og rakte ud min Hånd med Knapperne. »Hvad Fan?« råbte han. »Nej, nu går det for vidt!« »Godnat!« sagde jeg og vilde gå; jeg følte Gråden i Brystet. »Nej, vent et Øjeblik!« sagde han. Hvad skulde jeg vente efter?
Du vil selv føle dig lettere til Mode, naar du har faaet talt ud!“ Et Øjeblik sad Andrey tavs og samlede alt sit Mod til det Slag, der nu skulde komme. „Du har gættet rigtigt, Tania!“ sagde han til sidst. „Jeg har bestemt at angribe Czaren!“ Hun forstod ham ikke først. „Har du da ikke altid gjort det?“ spurgte hun.
Tørrede Blomster, Kødben, Cigarstumper, en eller anden Ting, som de kunde gnave i sig eller more sig med? De så med blåfrosne Ansigter, med uendelig lange Øjne op mod mit Vindu. Imidlertid fortsætter de to små Fjender at skælde hinanden ud. Ord som store, klamme Udyr myldrer ud af disse Barnemunde, forfærdelige Øgenavne, Skøgesprog, Matroseder, som de kanske havde lært nede ved Bryggerne.
Står De her i mørke? FALK. Og er ej ræd? Nej, mørket er just skønt. Men sig mig, ræddes ikke De derinde, hvor lampen lyser på de gustne lig SVANHILD. O fy! Han fordum var på mod så rig; han stred med verden om en elsket kvinde; som vedtægts kirkestormer manden gjaldt, hans kærlighed slog ud i glade sange ! Se på ham nu! I kisteklæder lange, et tobensdrama om, hvor dybt han faldt!
Men det, jeg her går tilmødes, det regner jeg rigtignok for en mesterprøve; thi her gælder det at besnære en kvinde JENS BJELKE. Ha-ha-ha! I det håndværk har I nok for længe siden gjort mesterprøve, kære bror! Mener I ikke, vi kender visen i Sverig også?: Hver en skøn-jomfru sukker så mod, Gud give, Nils Lykke var mig huld og god!
Os truer ingen flom af straffens flod; det minde, vi to har for livet arvet, skal stråle smukt fra mørke skyer ud, og stå som fagrest regnbue, syvfold farvet, som pagtens tegn imellem os og Gud. I skær af det du går til stille pligter SVANHILD. Og du går opad mod dit mål som digter!
Jeg tror Gud fordømme mig, at Manden er gal, jeg! Nu går De på hellige Flæk, og så ikke mere Snak om den Sag.« Jeg så mod Døren, ikke forat gå, aldeles ikke forat gå; der faldt mig ind en fræk Tanke: hvis der havde været en Nøgle i Døren, vilde jeg have vredet den om, stængt miginde sammen med de andre, forat slippe at gå. Jeg havde en aldeles hysterisk Gru for at komme ud på Gaden igen.
Især havde jeg altsammen udtænkt angående Hovedpersonen, en herlig, fanatisk Skøge, der havde syndet i Templet, ikke af Svaghed og ikke af Attrå, men af Had mod Himlen, syndet lige ved Alterets Fod, med Alterdugen under sit Hoved, bare af dejlig Foragt for Himlen. Jeg blev mer og mer besat af denne Skikkelse, efterhvert som Timerne gik.
Jeg tager igen Skoene på, giver mig god Tid med Remmerne, sidder endog et Øjeblik stille, efterat jeg er færdig, stirrer tankeløst hen for mig og holder Brevet i Hånden. Så rejser jeg mig og går. Et blaffende Skin af en Gaslygte blinker oppe i Gaden, jeg går lige hen under Lyset, rejser min Pakke op mod Lygtepælen og åbner Brevet, altsammen yderst langsomt.
Dagens Ord
Andre Ser