United States or Bermuda ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ved sidste fest i Roma faldt tvende fægtere for dette sværd. LENTULUS. Så hold jer ganske stille her i krattet; og når en mand, som jeg betegner jer, mod teltet går, da skal I styrte frem og hugge ned ham bagfra. FØRSTE GLADIATOR. Det skal ske. Det er et vovespil, jeg frister her; men øves må det endnu denne nat, hvis det skal lykkes. Falder Catilina, kan ingen føre dem undtagen jeg.
Hele Huset var bleven fjendtlig mod mig; det var, som om jeg blot behøved den Forsmædelse at måtte overlade mit Værelse til en anden, forat blive behandlet ganske som en uvedkommende. Endog denne Tjenestepige, en liden brunøjet Gadetøs med Pandehår og aldeles fladt Bryst, gjorde Nar af mig om Aftenen, når jeg fik mine Smørogbrød.
MANLIUS. Og jeg, der tappert kæmped for den hæder, den magt, hvormed de stolte praler nu! Jeg skal ! Ah, var den gamle kække skare af mine våbenfæller endnu her! Men, nej; den største delen er jo død; og resten lever spredt i alle lande. O, hvad er I, den unge slægt, mod hine? For magten bøjer I jer dybt i støvet; I har ej mod at bryde eders lænker; I bærer tålsomt dette trælleliv!
Tania havde siden hin frygtelige Dag, da han fortalte hende sin Hemmelighed, tappert gennemført med Mod og Selvfornægtelse at bære det uundgaaelige men han saa kun alt for vel, hvad denne tavse Heroisme kostede hende, og Synet af hendes unge, forpinte Ansigt søndersled hans Sjæl.
Og når vor kærlighed til slut har endskab, og afdør, til opstandelse som venskab, skal sangen binde mellem før og da . Og krøges end min ryg i flugt med pulten, og blir mit dagværk kun en krig mod sulten, så går jeg glad dog vejen til mit hjem, hvor det forsvundne står i toner frem. Er der en stakket kveldstund helt vor egen, da er jeg sluppen skadesløs fra legen! Falk vender sig mod lysthuset.
To ganger, like efter hinanden, lød et skud. De indfødte, som igjen fik føle deres ødelæggende virkning, begyndte at vike. Og efterat endnu fire bomber var eksplodert mellem dem, begyndte de at ta flugten. Først bare en del, mens andre fremdeles kjæmpet med fortvilelsens mod.
Hans Mission som Vagtpost var endt, han saa Vasily bevæge sig hurtigt fremad i Retning mod Kamppladsen. Andrey derimod var nødt til at vedblive at bevæge sig omkring paa Torvet; det var for tidligt for ham allerede nu at vise sig i Alléen; han havde endnu fem
Hele hans skotske natur gjorde oprør mod denne formidable tanke: «Pumpe? pumpe klare wiskyen ud i Nordsjøen? Aa gudfaderbevaremigvel. Tusen gallon wisky ud gjennem pumperne. End Hahn & Hinken?» «Til Bloksbjerg med dem. Det er vort eget skind det nu gjælder, og dette er den sidste mulighed. Men tiden er kostbar, klem paa.»
Og Lyset trænger ganske svagt ind i mit Sind igen, en liden Stråle Sol, der gør mig så velsignet varm. Og der blir mere Sol, et mildt, fint Silkelys, der strejfer mig så bedøvende dejligt. Og Solen blir stærkere og stærkere, brænder skarpt mod mine Tindinger, koger tung og glødende i min udmagrede Hjærne.
Nervøs og let påvirkelig som jeg var bleven de sidste Dage, gjorde Konens Ansigt straks et modbydeligt Indtryk på mig; den lange, gule Tand så ud som en liden Finger, der stod op fra Kæven, og hendes Blik var endnu fuldt af Pølse, da hun vendte det mod mig. Jeg tabte med en Gang Appetiten og følte Kvalme.
Dagens Ord
Andre Ser