United States or Nicaragua ? Vote for the TOP Country of the Week !


Jeg var bleven træt og maset af den lange Tur og gik straks tilsengs. Jeg kasted og vendte mig mange Gange, førend jeg endelig fik lagt mig tilrette; mit Øre smærted noget, det var lidt ophovnet efter Slaget, og jeg kunde ikke hvile det. Mine Sko trak jeg af og lagde under Hovedet, og ovenpå dem Papiret fra Semb. Og Mørkets store Stemning ruged omkring mig; alting var stille, alting.

CATILINA. Min skæbne kender kun de vise guder ej noget menneske. FURIA. Jeg kender den. Jeg er din skygge; gådefulde bånd os sammenknytter. CATILINA. Det er hadets. FURIA. Nej! Steg nogen ånd fra gravens kvalme dyb med hads og hævns begær? Hør, Catilina! Jeg slukket har i underverdnens floder hver jordisk ild, der rased i mit bryst.

At du en dag ophørte at elske mig, tror du jeg bebreider dig det? Fordi om det voldte mig den bitreste lidelse i mit forøvrig ikke meget lykkelige liv dobbelt bitter for mig, da jeg samtidig fik vide, at vort forhold havde faaet følger, som du vilde have at bære gjennem hele dit.

Og jeg syntes, du blev saa forandret merkelig hurtig. De pinligheter, som nu engang hører til dagens orden i mit hjem, gjorde saa altfor sterkt indtryk paa dig. Jeg syntes, det var umulig at denslags som en ubehagelig tilkommende svigermor skulde kunne forbitre lykken fuldstændig for en ung elskende kvinde.

Jenny, at du ikke fryser paa din bedre del, slik du sitter paa stenene nu vil jeg i seng subito!» «Ja søvnigHeggen gispet. «Vi faar se at pigge os hjem dere. Det vil si, jeg vil ha en kop kokende melk paa latteriat mit først. Ja, gik vi daDe slentret ned den spanske trappe. Helge saa paa alle de smaa grønne blade, som piblet frem mellem de hvite stentrin.

I den Tid var både Sengen og mit lille vaklende Skrivebord oversvømmet med Notiser og beskrevne Blade, som jeg vekselvis arbejded , føjed til nye Ting, som kunde falde mig ind i Løbet af Dagen, strøg over, frisked op de døde Punkter med et farvefuldt Ord hist og her, sled mig fremad Sætning for Sætning med den værste Møje.

Jeg knækker min Blyant over mellem mine Tænder, springer op, river mit Manuskript itu, river hvert Blad itu, kaster min Hat Gaden og tramper den. Jeg er fortabt! hvisker jeg for mig selv; mine Damer og Herrer, jeg er fortabt! Og jeg siger ikke andet end disse Ord, sålænge jeg står der og tramper min Hat.

I den sidste Halvtime var jeg også bleven forstyrret af Barneskrig inde fra Familjens Stue, jeg kunde i ethvert Tilfælde ikke have skrevet mer netop da. Jeg tog derfor en lang Tur udad Drammensvejen og blev borte helt til Aften, idet jeg stadig gik og grunded , hvorledes jeg videre vilde fortsætte mit Drama.

Det saa ut for mig, som min gut skulde faa alt det, jeg har maattet gi avkald paa i mit liv. Du var saa vakker og saa fin, jeg hadde et indtryk av, at du var like god som du var klok og sterk og selvstændig og saa var du en begavet kunstnerinde, som hverken tvilte paa maal eller midler. Du snakket glad og varm om dit arbeide og glad og vann om din kjæreste. Saa kom Helge hjem.

O, Kaptain, nu har mod Vesten Farten alt saa længe staaet, til det synes mig jeg næsten er i Sind en Olding bleven, skjøndt mit Haar end ei er graat og min Kind ei rynkeskreven. Mens mit Øie uvilkaarligt sig i Regnbuspillet tabte, Skummets Sprøit derforud skabte, har jeg idetmindste fundet, mønstrende med strengen Sjel, at min Liv for største Deel meget daarligt er som kastet Skum forsvundet.