United States or Liberia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Måske kunde jeg et Lys Kredit sålænge, når jeg henvendte mig i Husholdningshandelen og forklared min Stilling, Jeg var godt kendt dernede; i de gode Dage, mens jeg endnu havde Råd til det, havde jeg købt mangt et Brød i den Butik. Der var ingen Tvivl om, at jeg vilde et Lys mit ærlige Navn.

Thi et Slag, hvis Knusen standser ikke før end Hjertets Banken, har, som om et Vandfalds Brusen gjennemstyrtede mit Hoved, reent forvirret mine Sandser, og forjaget ud af Tanken hvad jeg engang Jesus Christ, Præsten og min Moder loved. Hun, som Husets egne Hygge under hoie Træers Skygge alt forlængst opdaget har, eneste Liebhaber var.

»Å, en forslagen Mandsvared jeg, »et dygtigt Forretningshoved, Agent for alt muligt, Tyttebær Kina, Fjær og Dun fra Rusland, Huder, Træmasse, Skriveblæk . . . .« »He-he, det var da Fanafbrød Oldingen i høj Grad oplivet. Dette begyndte at blive interessant. Situationen løb af med mig, og den ene Løgn efter den anden opstod i mit Hoved.

Da maaltidet var slut, gik fredspipen rundt, og Satanta reiste sig og holdt en tale til gjestene. Indianerne har altid været kjendt for sin store veltalenhet, og Satanta begyndte sin tale med disse maleriske ord: Mine store hvite brødre! Jeg byr eder velkommen i min leir og blandt mit folk.

Nej, jeg vil skride kækt mod mit mål; snart står jeg sejrrig der! CURIUS. O, Catilina ! Du, du her, min ven? CURIUS. Jeg måtte CATILINA. Hvorfor blev du ej i staden? CURIUS. Mig angsten drev; jeg måtte søge dig. CATILINA. For min skyld styrter du dig blindt i faren? Letsindige! Dog, kom i mine arme! Rør ikke ved mig! Kom mig ikke nær! CATILINA. Hvad fejler dig, min Curius? CURIUS. Bryd op!

Husk at min egen ungdom gik jeg glip af, alt mens jeg var langt yngre end du er nu; en ungdoms glade arbeidsliv og glade elskovslykke fik jeg ved egen skyld ikke smage. Og dette var hevnen. Min døde ungdom kom og spøgte, da jeg saa dig mit hjerte følte sig ikke ældre end dit. Og Jenny, intet i verden er forfærdeligere end det, at en mand er gammel og hans hjerte er ungt.

NILS LYKKE. I er atter tankefuld, Eline Gyldenløve! Er det atter eders fædrelands skæbne, der nager eder? Jeg tænker ikke mit fædreland. NILS LYKKE. er det tiden med al dens kamp og nød, der ængster eder. ELINE. Tiden? Den glemmer jeg nu. I går til Danmark? Var det ikke I sagde? NILS LYKKE. Jeg går til Danmark. ELINE. Kan jeg se mod Danmark her fra salen?

Jeg var ingen Helgen, ingen Dydsidiot, jeg havde min Forstand i Behold . . . . Og jeg tog Tæppet under Armen og gik ned i Stenersgaden Numer 5. Jeg banked og trådte ind i den store fremmede Sal, for første Gang; Bjælden Døren slog en hel Masse desperate Slag over mit Hoved. En Mand kommer ind fra et Sideværelse, tyggende, med Munden fuld af Mad, og stiller sig foran Disken.

»Nejsvared hun. »Er det noget at seHvis hun nu fandt at ville derhen? Ind i alt det Lys, sammen med mange Mennesker! Hun vilde blive altfor flau, jeg vilde jage hende Dør med mine dårlige Klæder, mit magre Ansigt, som jeg ikke engang havde vasket i to Dage; hun vilde kanske endog opdage, at jeg ingen Vest havde . . . .

Tror du da, der lever en eneste sjæl, som ikke har stunder, da man tviler paa sig selv. Nei barn der maa være et andet menneske, som man deponerer sit bedste hos sin kjærlighet og sin tillid og se den bank maa man kunne stole paa. Naar jeg sier dig, at mit eget liv siden jeg blev gift har været et helvede saa bruker jeg ikke for sterke ord.