United States or Romania ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det skulde så være. Det står skrevet hist oppe i stjernerne, at jeg skal bryde den ene grønne gren efter den anden, indtil stammen står bladløs tilbage. Lad gå; lad gå! Nu får jeg min søn igen. På de andre, på mine døtre vil jeg ikke tænke. Regnskab? Gøre regnskab? Ah, det er først på den store uvejrsdag . Det varer længe, førend den kommer. FRU INGER. Grev Stures røst !
„Men,“ sa Dale eftertænksomt, „jeg tror igrunden ikke det kan gjøre noget at fortælle dere det. Gevinsten for vinderen i denne lille forretning er saan et par millioner pund. Det er det hele.“ Kerr plystret og blunket med øinene. Longley røkte med en meget tankefuld mine et par minutter. Saa sa han rolig: „Husker du den bilen vi hørte paa veien her for en stund siden, Dale?“ Dale nikket.
»Det er ikke værdt at genere sig for det,« siger »Kommandøren« tilsidst; »De kan jo skrive for det, ved jeg.« Så gik han. Da han var kommet nogle Skridt bort, husked jeg med en Gang på, at jeg ikke havde takket »Kommandøren« for denne Hjælp. Jeg forsøgte at indhente ham, men kunde ikke komme fort nok afsted, mine Ben slog Klik, og jeg vilde idelig falde på Næsen. Han fjærned sig mer og mer.
«Jeg vet ikke, hvad en contadina er,» smilte Helge undselig. «Bondejente vel. Har De ikke set de kjederne, de gaar med saanne svære mørkerøde, slepne koraller. Mine er akkurat av farve som bifkjøt og den midterste perlen saa stor » hun lavet en eggstor runding av tommel- og pekefingren.
Glad er jeg også at jeg for i denne færd; tiden faldt mig lang på Island tilslut; derude på de blå vande var jeg bleven gammel og grå, det bares mig for som jeg måtte ud på dem engang til førend jeg ; nå ja, Bergthora, min gode hustru, var jo død for længe siden, mine ældste sønner for hver sommer i viking, og da nu Thorolf vokste til Thorolf er med? Hvor er han? ØRNULF. Ude på skibet.
FRU INGER. så vil hun sky ham, som om han var en udsending fra den lede frister selv. Stille, Olaf Skaktavl! Der kommer han. Vær nu besindig. FRU INGER. Gennem min datter er det mig sagt, at I tænker på at forlade os endnu inat. NILS LYKKE. Desværre; mit hverv på Østråt er jo til ende. OLAF SKAKTAVL. Ikke før jeg har fået mine papirer. NILS LYKKE. Ganske sandt.
GREGERS. Nej, det skal du nok få mig til at tro. HJALMAR. Nej, for jeg har ikke godt af det. Og her er ingen sumpluft, som du udtrykker dig. I den fattige fotografs hjem er taget lavt, det ved jeg nok, og mine kår er ringe. Men jeg er en opfinder, du, og jeg er familjeforsørger tillige. Det bærer mig oppe over de små vilkår. Ah, der kommer de med frokosten!
Og for første Gang i lang Tid tog jeg mig til at børste mine Klæder en Smule, fjærned endog de løse Hår på min Frakkekrave, såvidt det lod sig gøre i Mørket; så famled jeg mig nedad Trapperne. Da jeg kom ud på Gaden, faldt det mig ind, at jeg kanske heller burde begære et Brød. Jeg blev tvivlrådig, standsed op og tænkte efter. På ingen Måde! svared jeg endelig mig selv.
Jeg syntes, det var saa rart . Ja jeg har nemlig arbeidet for det i aarevis jeg maatte hit for mine studiers skyld jeg skulde liksom bli arkæolog, men jeg har maattet være lærer, helt siden jeg tok andeneksamen. Jeg har jo altid ventet paa den dagen, jeg skulde komme hit liksom præparert mig. Og saa da jeg stod her saan pludselig . Det var, som jeg var aldeles uforberedt.»
Man vilde begynde at grave i mine private Forhold og finde ud, hvem jeg virkelig var; man vilde arrestere mig for falske Foregivender. Med løftet Hoved, med millionær Holdning og Hænderne heftet i mit Frakkefald skrider jeg ud af Rådstuen. Solen skinned allerede varmt, Klokken var ti, og Trafiken på Youngstorvet var i fuld Bevægelse. Hvor skulde jeg tage Vejen?
Dagens Ord
Andre Ser