United States or Saint Barthélemy ? Vote for the TOP Country of the Week !


De stjålne Arkivsager, Traktaten med en eller anden fremmed Magt, var ikke mere i min Tanke; den lille, flade Pakke der Bænken imellem os, og jeg havde ikke længer den ringeste Lyst til at undersøge den og se, hvad den indeholdt. Jeg var helt optagen af mine egne Historier, der drev underlige Syner forbi mine Øjne, Blodet steg mig til Hovedet, og jeg løj af fuld Hals.

Aflægge kan jeg denne byrdefulde forstillelse, det skin af frejdighed, som findes mindst af alt i dette hjerte. Hun er min gode ånd. Hun vilde sørge, ifald hun min tvil. Jeg den skjule. Dog, denne tause stund jeg vier ind til en betragtning af mit spildte liv. Ah, lampen der forstyrrer mine tanker; mørkt her være, mørkt, som i min sjæl! For lyst, for lyst endnu!

Måske det var et vink, Et varsel om, hvad tiden bringer med sig. har jeg da med ed mig viet ind til blodig hævner af min egen brøde. Ah, Furia, mig tykkes end, jeg ser dit flammeblik, vildt, som en dødsgudindes! Hult ringer dine ord for mine øren; og alle dage skal jeg eden mindes. CATILINA. Dog, det er tåbeligt at tænke mer denne galskab; andet er det ikke.

Vilde det da være saadan en stor Ulykke?“ spurgte Andrey godmodigt. „Ja, selvfølgelig især nu!“ udbrød Tania med ungdommelig Varme. „Af hvad Grund?“ Andrey følte et uvilkaarligt Ubehag. „Fordi jeg netop nu skal til at prøve mine Kræfter paa det Felt,“ svarede hun, „og jeg meget nødig vilde gøre Fiasko blandt den Del af mine Venner.

Da det led ud Eftermiddagen, og det allerede var begyndt at skumre lidt, stod jeg op af Sengen og begyndte at pusle omkring i Værelset. Jeg prøved mig frem med små, forsigtige Skridt, passed at holde Ligevægten og spared meget som muligt mine Fødder.

Ikke sige noget, ikke tiltale Pakket, men ganske rolig krølle sammen en stor Pengeseddel og kaste den i Øjnene sine Forfølgere. Det kunde man kalde at optræde med Værdighed! Således skulde de have det, de Dyr! . . . . Da jeg var kommet Hjørnet af Tomtegaden og Jærnbanetorvet, begyndte pludselig Gaden at svinge rundt for mine Øjne, det sused tomt i mit Hoved, og jeg faldt ind mod en Husvæg.

Sandt Kaptainen havde spaaet; sandt, ja endnu meer end det: først da fulde atten Aar havde graanet mine Haar, rindende, skjøndt hvert var gaaet med til Orlogs, langsomt hen, saae jeg Engelland igjen.