United States or Cyprus ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det er sunket ned i mig som en syre det æter op det som var mit væsen engang jeg føler selv, at jeg smuldrer op indvendig. Aa. Og jeg vil ikke, jeg vil ikke . Og jeg faar lyst til jeg vet ikke . Faa alle tankerne til at holde op.
Det har ingen nød, Hedvig; når bare din far må få beholde sin helse, så HEDVIG. Å nej, far; nu skal du ikke snakke så stygt. HJALMAR. Hvad er det, han tar sig for, du? HEDVIG. Det skal visst bli' en ny vej op til vandtrauget. HJALMAR. Aldrig i verden klarer han det på egen hånd! Og så skal jeg være fordømt til at sidde her ! Lad mig få penselen, far; jeg kan nok.
SIGURD. Lidet kan jeg tro dig, bonde! I fordums tid kendte jeg Gunnar så godt som mig selv, og det veed jeg: aldrig øved han uskel mod fredelig mand. KÅRE. Gunnar har ingen del i al den ufærd, han er sønderpå landet; nej, det er Hjørdis, hans hustru DAGNY. Hjørdis! Ja ja, det kunde ligne hende!
Larmen stiger; mørket vokser; men fra mulmets skød fæster sig på mig to øjne som i sejers-glød; svimmel griber mig; de blanke øjne ser jeg kun. Men hvad mer jeg drømte siden i min feberblund ligger under glemsels-dækket i mit indre gemt. Kunde jeg blot resten mindes. Ak, det er forglemt! MANLIUS. Forunderlig i sandhed, Catilina, er denne drøm. Hvis blot jeg kunde mindes . Men nej; det lykkes ikke
Jeg havde tilsidst søgt en Plads som Regningsbud, men var kommet forsent; desuden kunde jeg ikke skaffe Sikkerhed for femti Kroner. Der var altid et eller andet til Hinder. Jeg mældte mig også til Brandkorpset. Vi stod halvhundrede Mand i Forhallen og satte Brystet ud, forat give Indtryk af Kraft og stor Dristighed.
Nu, ærligt talt, herr Jens Bjelke, jeg har allerede havt noget sligt i tankerne lige fra vi mødtes i Trondhjem igår. JENS BJELKE. Var det derfor I overtalte mig til at skille mig ved krigsknægtene? NILS LYKKE. Både eders og mit ærend på Østråt kunde jo fremmes bedst uden dem; og så JENS BJELKE. Fanden besætte jer, havde jeg nær sagt! Og mig selv med!
Under hornets klang stævner ridderen ud i den grønne lund med falken på sin hånd. Således stævner også du gennem livet; dit navn klinger foran dig, hvor du drager hen. Alt, hvad jeg begærer af denne herlighed, er at få hvile som falken ved din arm. Som den var også jeg blind for lyset og for livet, indtil du løste bindet fra mine øjne og lod mig svinge mig op over løvtoppene.
»Det er da også forbandet, så vredent dette er skrevet!« sagde jeg fortvivlet. »Her står Gud hjælpe mig simpelthen fem Sekstendele Ost. He-he, har man hørt Magen! Ja, her kan De se selv!« »Ja,« svared Madamen, »de plejer at skrive så. Det er Nøgleosten. Jo, det er korrekt! Fem Sekstendele er altså fem Lod«
Jeg smiler, nikker kendt og indretter mine Ord, som om det var en Selvfølge, at jeg vilde komme tilbage engang. »Goddag!« siger jeg. »De kender mig kanske ikke igen?« »Nej,« svarer hun langsomt og ser på mig. Jeg smiler endda mer, som om det var bare hendes kostelige Spøg, at hun ikke kendte mig, og siger: »Husker De ikke, at jeg gav Dem en hel Del Kroner engang?
ELINE. Jeg véd det; men hun havde ham kær alligevel; og havde I havt en moders hjerte, så var eders barns ære gået for alt. FRU INGER. Ikke for hendes lykke. Tror du, at jeg, med Meretes lod for øjnene, vilde ofre mit andet barn til en mand, som ikke var hende god? ELINE. Kløgtige ord dårer så mangt et sind; men mig dårer de ikke.
Dagens Ord
Andre Ser