United States or United States Virgin Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men jeg var jo også i den reserverede Afdeling, højt over alle Fanger. En husvild Statsråd, om jeg så måtte sige. Stadigt i den bedste Stemning, med Øjnene vendt mod den lysere og lysere Rude i Muren, mored jeg mig selv med at agere Statsråd, kaldte mig von Tangen og lagde min Tale i Departementsstil. Mine Fantasier havde ikke hørt op, kun var jeg langt mindre nervøs.
Saa sænket hun hodet og strøk over hans haar med sine hænder: «Aa Gert aa Gert jeg kunde jo ikke for det! Jeg vilde jo ikke gjøre dig vondt. Jeg kunde ikke for det kunde jeg vel?» «Det skal du ikke være bedrøvet for. Liten jeg er glad i dig, fordi du er slik, som du vil være og som jeg vilde været engang jeg og. Du skal ikke være bedrøvet selv om du tror, du har gjort mig sorg.
»Jomfruen« stod og talte og søgte at gøre sin Fejltagelse god igen; jeg hørte slet ikke på ham, jeg stod hele Tiden og stirred på denne røde Kjole, der nærmed sig opad Gaden. Og en Bevægelse løb mig gennem Brystet, et glidende, fint Stik; jeg hvisked i min Tanke, hvisked uden at røre Munden: »Ylajali!«
Hvorfor vender De Dem pludselig bort fra mig, som om De slet ikke kendte mig mer? Nu har De ribbet mig så inderlig blank, gjort mig endda mere ussel end jeg var nogensinde. Herregud, men jeg er jo ikke vanvittig, De ved meget godt, når De vil tænke Dem om, at der er ingenting, som fejler mig nu. Kom nu da og ræk mig Hånden! Eller lad mig få Lov til at komme til Dem! Vil De det?
O hvor har jeg nok af Mæle, for at tale ud min Lyst? nok af Hvælving i mit Bryst, nok af Luft, af Rum, af Lyd, ømme, zittrende og høje, for i Toner at besjele denne Overlast af Fryd? nok af Spejle i mit Øje forat fange op det Hele? nok af Sandser for at nemme? nok Erindring for at gjemme? nok af Tanker for at fatte? nok af stærke Nervestrenge for at bære Glæden længe? nok af Hjerte for at dele Ømhed nok til mine Skatte: til Margretha , til de tvende Smaa , som smile næst ved hende, til Narcissa min, som skranter, Hyacinth med Drømmermine, troende Elisabeth , aldrig af hans Undre mæt, til min Stolthed, Katharine , til de dyrebare Panter, Himlen atter mig betro'ede frem i disse Blomster groede, disse der, min egen Æt?
Jeg hadde glædet mig saa til alt det, som skulde komme, saa jeg syntes næsten ikke, jeg hadde faat lagt merke nok til alt som var, den tiden jeg hadde ham eller kysset ham nok, eller set nok paa ham endda jeg gjorde jo ikke andet de ukerne . Og saa var der bare savnet igjen du kan ikke forstaa, hvordan det kjendtes. Det var som hele min krop verket av savn efter ham.
Jeg gjorde et Slag henimod Døren og vendte atter tilbage til Disken, som om jeg havde glemt noget; jeg mente at skylde ham en Forklaring, en Oplysning, og jeg gav mig til at nynne, forat gøre ham opmærksom. Da tog jeg Blyanten i Hånden og holdt den ivejret.
I mørket tok hun sin aftenkaape og satte sig ut paa balkonen. Over alle takene stod himmelen svart som fløil med vrimmel av funklende stjerner. Natten var kold. Han hadde sagt, da de skiltes: «Jeg tror, jeg kommer til at gaa opom Dem i morgen og spørre, om De vil reise i kampanjen med mig .» Men der var jo i virkeligheten ikke hændt nogen ting. Hun hadde git ham et kys.
Og jeg har hønens mod og hjerterum, og jeg slår fra mig, når det mine gælder. Jeg véd jo nok, De mener jeg er dum, ja muligt, at en værre dom De fælder, og holder mig for grisk på verdens gods; godt, ingen strid om sligt imellem os! Dog, alt som ungdomssnekken, sejl for sejl, gik under bag den endeløse dønning, da stak en anden op på havets spejl, og bar for landvind ind med livets lønning.
Ja, var det ikke det, jeg havde Fornemmelsen af allerede straks: jeg havde truffet Krøblingen før. Oppe i Grændsen, en lys Morgen; jeg havde pantsat min Vest. Det forekom mig som en Evighed siden den Dag. Mens jeg står og tænker på dette jeg står og støtter mig til en Husvæg på Hjørnet af Torvet og Havnegaden farer jeg pludselig sammen og søger at kravle mig væk.
Dagens Ord
Andre Ser