mennesker

Han hadde set hende litet siden jul men nok til at merke, at han var hende fuldstændig likegyldig. Der var ikke tale om luner og barnagtig uskikkelighet mere. Det var bare, som hun ikke saa andre mennesker længer et eller andet optok hende fuldstændig. Sommetider gik hun rent som i søvne.

Sigrid Undset - Jenny: Roman

Og der flammer tilsidst for mine Øjne et vanvittigt Bål af Stråler, en antændt Himmel og Jord, Mennesker og Dyr af Ild, Bjærge af Ild, Djævle af Ild, en Afgrund, en Ørken, en Alverden i Brand, en rygende yderste Dag. Og jeg så og hørte intet mer . . . . Jeg vågned i Sved den næste Dag, fugtig over hele Legemet, meget fugtig; Feberen havde presset mig ganske voldsomt.

Knut Hamsun - Sult

Har du bogført, hvad det kosted dig at la' Hjalmar Ekdal lære fotografering? WERLE. Jeg? Hvorledes bogført? GREGERS. Jeg ved nu, at det var dig, som bekosted det. Og nu ved jeg også, at det var dig, som satte ham så rundelig istand til at etablere sig. WERLE. Nå, og så heder det endda, at jeg ingen ting har gjort for Ekdals! Jeg kan forsikkre dig, de mennesker har sandelig voldt mig udgifter nok.

Henrik Ibsen - Vildanden

Det var jo hyggelige, gemytlige mennesker; hvorfor skulde jeg så såre dem? Nej! EKDAL. Men lige op i øjnene Hvor morsomt det er at se dig i kjole. Du tar dig godt ud i kjole, far! HJALMAR. Ja, synes du ikke det? Og denne her sidder virkelig meget upåklageligt. Hvor har du jakken, Gina? GINA. Her er den. HJALMAR. Se så! Husk endelig på, at Molvik får kjolen igen straks imorgen tidlig.

Henrik Ibsen - Vildanden

Jeg klemte Albuerne i Siden, gjorde mig liden og slap ubemærket forbi nogle Bekendte, som havde indtaget et Hjørne ved Universitetet, forat beskue de forbigående. Jeg vandred opad Slotsbakken og faldt i Tanker. Disse Mennesker, jeg mødte, hvor let og lystigt vugged de ikke sine lyse Hoveder og svinged sig gennem Livet som gennem en Balsal!

Knut Hamsun - Sult