United States or United States Minor Outlying Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg skulde være nådig mod hende, sagde jeg; hvis jeg tog alt, hvad mit var, Så vilde jeg ruinere hele hendes Butik, for det var en farlig Masse Penge, jeg havde leveret hende i sin Tid. Men jeg vilde ikke tage så meget, jeg vilde i Virkeligheden kun have halv Valutta. Og jeg skulde ovenikøbet ikke komme igen mer. Det måtte Gud bevare mig for, eftersom hun var af den Slags Mennesker . . . .
Denne pragtfulde Dag, den hvide, lysdrukne Himmel virked også altfor stærkt på mig, og jeg stak i at græde højt. »Hvad er det, som fejler Dem?« spurgte en Mand. Jeg svared ikke, hasted blot bort, skjulende mit Ansigt for alle Mennesker. Jeg kom ned til Bryggerne. En stor Bark med russisk Flag lå og lossed Kul; jeg læste dens Navn, »Copégoro«, på Siden.
Mon disse Mennesker tænkte paa, hvad det var, de gik ud for at se? Var der i det hele taget nogen af dem, der begreb det? Og hos hvem var deres Sympati? Hos dem, der blev dræbte, eller hos dem, der lod dræbe?
GREGERS. Å, kan jeg ikke lige så godt sige havsens bund? HEDVIG. Jo; men for mig høres det så underligt, når andre mennesker siger havsens bund. GREGERS. Hvorfor det da? Sig mig hvorfor. HEDVIG. Nej, jeg vil ikke; for det er noget så dumt. GREGERS. Å nej visst ikke. Sig mig nu, hvorfor De smilte.
Paa denne Maade har adskillige Kujoner undgaaet den Skæbne, der ventede dem. Men disse Mennesker, som nu var førte sammen her for at fuldbyrde en Hævnens Gerning, spredtes ikke ved Offerets Flugt.
Se den endeløse massen av ruiner bare her ute i kampanjen. Og de fjeld av bøker, som er skrevet om Italiens historie ja om hele verdens historie. Hele den hær av døde mennesker, vi kjender. Hvor bitte bitte litet det er allikevel, som har nedfældt sig efter alle de bølger av liv, som er skyllet over, den ene efter den anden. Og jeg synes, det er saa vidunderlig!
Min moder er god; alle mennesker er gode; jeg bærer ikke længere nag til nogen, undtagen én. NILS LYKKE. Undtagen én? ELINE. Ak, det er en sørgelig fortelling. Jeg havde en søster NILS LYKKE. Lucia? ELINE. Kendte du Lucia? NILS LYKKE. Nej, nej; jeg har kun hørt hende nævne. ELINE. Også hun gav sit hjerte til en ridder. Han bedrog hende; nu er hun i himlen. NILS LYKKE. Og du ?
Min mor er nemlig bare nitten aar ældre end jeg. Og da jeg var elleve aar, saa giftet hun sig igjen, og det gjorde hende endda yngre . Det er jo det som er det vidunderlige ved at komme ut al paavirkning av de mennesker, som man tilfældigvis lever sammen med hjemme, den ophæves. Man maa se med sine egne øine og tænke for sig selv.
Saa den saa slik ut, Corsoen. En ustanselig rindende strøm av vogner i den trange gaten og et kokende mylder av mennesker paa det smale fortaug. Han stod stille og saa strømmen rinde forbi sig. Og han smilte, for han tænkte paa, at opover denne gaten kunde han nu drive hver evige kveld i mørkningen gjennem menneskemylderen, til den blev like saa hverdags for ham som Carl Johan hjemme.
Med den Tanke sovned jeg atter ind på Bænken . . . . Jeg vågned af, at Mennesker talte i min Nærhed, og da jeg havde summet mig lidt, så jeg, at det var lys Dag, og at alle Folk var kommet på Benene. Jeg rejste mig og gik bort.
Dagens Ord
Andre Ser