United States or Niue ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det laa uden for hans Magt at kunne faa Tania helt bort fra alt dette, men han vilde forsøge, om han ikke for en Tid kunde faa baade hende og Andrey ud af Bevægelsen. Næst efter Tania var hans Svigersøn det Menneske, han holdt mest af.
Naar hun fik sitte slik og krype sammen hos ham og hvile sig inde i hans arme, saa hadde hun det godt. Han var jo det eneste menneske i verden, som hadde tat hende paa fanget og varmet hende og gjemt hende og kaldt hende liten pike. Ja, han var det eneste menneske, som hadde staat hende virkelig nær. Saa skulde vel han ha hende .
Vær, hvo du være vil, et menneske, en underverdnens skygge, der ligger dog en grufuld trylledragning i dine ord, i dine sorte øjne. FURIA. Dit sind er stærkt som mit; og dog du vil forsagt og tvilsom slippe hvert et håb om sejr og vælde. Fejgt du vender ryggen den skueplads, hvor dine dunkle anslag i lys og modning kunde foldes ud! CATILINA. Jeg må! En ubønhørlig skæbne vil det.
Hendes mørke Øjne ere blevne serafiske blaae, hendes Skabning meer gjennemsigtig, hendes Farve af en meer stjerneagtig Hvidhed; Aasyn, Udtryk endnu meer aandiggjort. Ha, Alonzo de Tobars 'Katharina' skal overgaae Murillos' som en Engel overgaaer det herligste Menneske!» Alonzo er sprungen af Hesten.
Hun hadde altid set paa ham som paa et svakt menneske en der hadde latt sig overvinde og var blit traakket ned som de overvundne blir.
Jeg maa spørre et menneske om det er slik, at en mand kan aldrig tilgi det . Og du skal svare mig aldeles sandt, hører du, aldeles sandt om du tror, dette er noget, som aldrig kan gjøres godt igjen. Vi reiste op om eftermiddagen til Rocca di Papa, da vi var blit viet. Og saa vet du, hvor skrækkelig ræd jeg har været for det der, og jeg gruet slik.
Lampen brændte endnu. GINA. Hvorledes om sig? HJALMAR. Ja, for det var da heldigt alligevel, at vi endelig fik det værelset lejet bort en gang. Og sa, tænk, til et menneske som Gregers, en gammel god ven. GINA. Ja, jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, jeg. HEDVIG. Å mor, du skal se, det blir så morsomt! HJALMAR. Du er da også besynderlig.
Den største del av lykken det er at elske.» «Hm. Det er vist en skral lykke, Gert, at elske naar man ikke blir elsket igjen.» Han sat taus en stund og saa ned. Til han sa, næsten hviskende: «Stor eller liten det er en lykke. At kjende et menneske, om hvem man tror bare, bare godt.
Men den gamle Krøbling gjorde fremdeles de samme sprællende Bevægelser foran mig i Gaden. Det begyndte tilsidst at irritere mig at have dette skrøbelige Menneske foran mig hele Tiden. Hans Rejse syntes aldrig at ville tage Ende; måske havde han bestemt sig til akkurat det samme Sted som jeg, og jeg skulde hele Vejen have ham for mine Øjne.
Man kan ikke bli rigtig glad i det før man kan jo ikke være glad i noget, man er avhængig av?» «Jeg vet ikke. Man er da altid avhængig av det, man er glad i? De er da avhængig av Deres arbeide? Og hvis man holder av et andet menneske,» sa han sagte, «da er man vel først for alvor avhængig?»