United States or Gambia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Jeg knækker min Blyant over mellem mine Tænder, springer op, river mit Manuskript itu, river hvert Blad itu, kaster min Hat Gaden og tramper den. Jeg er fortabt! hvisker jeg for mig selv; mine Damer og Herrer, jeg er fortabt! Og jeg siger ikke andet end disse Ord, sålænge jeg står der og tramper min Hat.

Men de synderne blev jo begaat ogsaa paa den tid, da den klassiske dannelse officielt var grundlaget for al dannelse heroppe.» «Javel ja. Men det var bare en liten bit av klassicismen. Et brudstykke. Litt latinsk grammatik og saan. Aldrig har vi herhjemme hat hængende no billede av det hele, man kalder den klassiske aand, mellem skilderierne av vore dyrebare forfædre.

Bakken sluttet med en steil sandskrænt like over bordet, der de hadde sittet. Ahlin laa fremover bordet med hodet i armene. Duken omkring fløt av osteskorper og frugtskræl mellem glas og tallerkener. Fransiska i den løvgrønne dragt stod bøiet over ham med armene om hans hals prøvet at løfte hans hode: «Aa nei da aa ikke graat Lennart!

Det var omtrent som han saa paa et billede eller læste en beskrivelse i en bok. Bare at han nu følte sig tilovers saa haabløst. Saalænge det bare var i bøkerne og paa billederne, kunde han drømme sig til at være med. Men mellem disse folkene var han sikker paa, han aldrig slap ind. Faen forresten, det var bedst saan.

Men håb ej at her er valg tilovers imellem liv og død; kun mellem døden i heltekamp mod overmagtens skarer, og døden under pinsler, når vi grumt som dyr forfølges, er os valget stillet. Hvad foretrækker I? Ved flugt at friste et uselt liv en stakket tid endnu, hvad heller kækt som eders stolte fædre at falde kæmpende med sværd i hånd? GABINIUS. Det sidste vælger vi!

Foran ham laa et nylig udkommet Hæfte og en Elfenbenspapirkniv mellem dets Blade. „Hvor kommer De fra, og hvad nyt foregaar der i den Del af Verden, hvor De færdes?“ fortsatte Repin. „Skal vi alle sammen gaa i Hundene, og er De allerede bleven enige om paa hvilken Maade?“ „Aa nej, slet saa galt er det ikke,“ svarede Andrey. „Jeg kommer fra et Arbejdermøde.“ „Ja saa! Udrettes der meget ad den Vej?“

Men frøken Schulin løftet sit glas: «Skaal, hr. HeggenHan lot som han ikke hørte. Først da hun sa det igjen, tok han sit glas «Pardon, jeg saa ikke », drak og saa bort igjen. En og anden smilte. Eftersom Heggen og frøken Winge bodde dør i dør i øverste etage etsteds nede mellem Babuino og Corso, gik folk ut fra deres forhold som en selvfølge.

Imens gaar jeg iland og ser om vi kan opdrive lidt mad; for jeg er sandelig mere sulten end tørstPaa matten nede ved døren i det indre kontor hos Hahn &. Hinken stod Ratje og dreiet skyggehuen mellem fingrene. Ved den ene side af den høitidelige kontorpult sad Hahn, taus og alvorlig, som altid. Men frem og tilbage paa gulvet mellem vinduet og pengeskabet løb Hinken skummende af raseri.

Ak Jenny liden, hvor kunde jeg nogensinde glemme, at der laa et helt liv, et liv, næsten dobbelt saa langt som dit, og mere end den halve del henlevet i uafbrudt ydmygelse, nederlag og smerte mellem dig og mig. At du tænker paa mig uden vrede og bitterhed, er mere end jeg havde haabet og ventet. Den lykke, som aandet gjennem hver linje i dit brev, har gjort mig saa usigelig godt.

Solskinnet i den nakne ekeskog, hvor anemoner og violer og gule aurikler blomstret tæt mellem det bleke, visne løv. De kokende, stinkende svovlkilder, der dampet ute paa den falmede steppeagtige slette utenfor byen marken vidt omkring det sytende væld var likhvit av størknet kalk.