United States or French Guiana ? Vote for the TOP Country of the Week !


Men hvorfor indleverede du det ikke straks til Indregistrering?“ spurgte den anden strengt. „Aa Gud, tilgiv mig, Deres Højvelbaarenhed! Jeg har altid saa daarlig Tid!“ stammede Vasily. Politimanden svarede ikke, men saa meget misfornøjet ud.

Montgomery, som var en meget gjestfri mand, inviterte hele selskapet til middag paa byens største hotel, og satte en politivakt ved aeroplanet mens de var borte.

Nu? er sagen tabt. En lykkelig forlovelse betinges ej blot af elskov, men af meget mer, familjelemmer, som man gerne ser, af sind, som under samme hat kan bringes. Og ægteskabet? Ja, det er et hav af lutter fordringer og lutter krav, som lidet har med elskov at bestille.

Jeg gled meget stille nedad Trapperne, for ikke at vække min Værtindes Opmærksomhed; der var gået et Par Dage, siden min Husleje forfaldt, og jeg havde ikke noget at betale med nu mere. Klokken var ni. Vognrammel og Stemmer fyldte Luften, et uhyre Morgenkor, blandet med Fodgængernes Skridt og Smældene fra Hyrekuskenes Svøber.

Men,“ sa Dale eftertænksomt, „jeg tror igrunden ikke det kan gjøre noget at fortælle dere det. Gevinsten for vinderen i denne lille forretning er saan et par millioner pund. Det er det hele.“ Kerr plystret og blunket med øinene. Longley røkte med en meget tankefuld mine et par minutter. Saa sa han rolig: „Husker du den bilen vi hørte paa veien her for en stund siden, Dale?“ Dale nikket.

Klokken elleve om Aftenen trak Juryen sig tilbage for at enes om sin Kendelse. Først Klokken halv to om Morgenen viste den sig atter. Kun meget faa iblandt Publikum havde i Mellemtiden forladt Salen; man vidste, at Dommen hvert Øjeblik kunde blive forkyndt, og man ventede med Taalmodighed. Langsomt sneglede Tiden sig fremad. Heden og Luften i Salen var kvælende, thi alle Vinduer var omhyggelig lukkede for at forhindre Forbindelse mellem Publikum udenfor og dem herinde. I

Jeg havde igen siddet en af Kirkegårdene og skrevet en Artikel for et af Bladene; mens jeg var i Færd hermed, blev Klokken ti, Mørket faldt ind og Porten skulde lukkes. Jeg var sulten, meget sulten; de ti Kroner vared desværre altfor kort; nu var det to, næsten tre Døgn, siden jeg havde spist noget, og jeg følte mig noget mat, lidt anstrængt af at føre Blyanten.

Jeg forbauset ham; han sad meget alvorlig og havde en tænksom Mine. Ikke før havde jeg udtalt dette dumme Navn, som faldt mig ind, før Manden fandt sig tilrette med det og lod til at have hørt det før. Imidlertid lagde han sin Pakke fra sig Bænken, og jeg følte al min Nysgærrighed dirre mig gennem Nerverne. Jeg lagde Mærke til, at der var et Par fede Pletter Avisen.

et Udloft boed jeg, i et Blikkenslagerværksted, som Gud og Hvermand havde rømt ud af sidste Vinter, fordi det sneed derind. jeg kunde aldeles ikke begribe mig det hele! Alt dette gik jeg og tænkte , og der var ikke meget som en Gnist af Ondskab eller Misundelighed eller Bitterhed i min Tanke.

Tania lyttede tavs til hans Ord; men hendes Øre lod sig ikke bedrage af hans lette Tone. Da han var færdig, lænede hun sig op imod ham, saa ham fast ind i Øjnene og sagde: „Der er noget, du skjuler for mig, Andrey! Noget meget sørgeligt noget, der tynger paa dit Sind! Sig mig, hvad det er! Lad mig faa Lov til at dele alle dine Sorger!