United States or Uganda ? Vote for the TOP Country of the Week !
Der, hvor jeg stod, havde jeg Udsigt til en Klædesnor og en åben Mark; langt ude lå Gruen tilbage af en nedbrændt Smedje, hvor nogle Arbejdere var i Færd med at rydde op. Jeg lagde mig med Albuerne ned i Vinduet og stirred ud i Luften. Det blev ganske vist en lys Dag, Høsten var kommet, den fine, svale Årstid, hvori alting skifter Farve og forgår.
En Ven tilbød ham sin og anbefalede den som en i alle Maader paalidelig og sikker Revolver. Andrey stolede paa hans Ord uden at gøre sig den Ulejlighed at prøve Vaabnet ude paa aaben Mark eller i et Skydelokale.
Monoplanet hadde svinget halvt om, og hvis de bare hadde løpet paa slet mark men her, paa disse stenene! Hvad var der saa andet at gjøre end at kaste sig overende og be om at bomben heller ikke denne gang maatte træffe dem? Monoplanet var kommet rundt, fløi endda litt lavere, og kom ubarmhjertig mot dem. Nu var det saa lavt at de hørte motorerne snurre like over sig.
Hvad var det for en ny, pinsom Fornemmelse, som nu lagdes til de øvrige? Var det en Følge af at sove på rå Mark? Eller kom det af, at jeg ikke havde fået Frokost endnu? I det hele taget var det simpelthen ingen Mening i at leve på denne Måde; jeg forstod ved Kristi hellige Pine ikke, hvorved jeg havde gjort mig fortjent til denne udmærkede Forfølgelse heller!
Nu er det ude med mit vilde liv; før dagen gryr har staden jeg forladt. LENTULUS. Hvad siger du? CETHEGUS. Du rejse vil herfra? CATILINA. I denne nat, ledsaget af min hustru, farvel for livet jeg og Roma tager. I Galliens dale grunder jeg et hjem; den mark, jeg rydder, skal ernære mig. CETHEGUS. Du vil forlade staden, Catilina? CATILINA. Jeg vil; jeg må! Her tynges jeg af skændsel.
Dig følger sikkert tusend venners skare; i fjerne lande fæster vi vort bo; der hersker vi; der skal sig åbenbare, at intet hjerte slog som disse to! CATILINA. O, skønt! Men flygte? Hvorfor skal vi flygte? Se, her kan også frihedsflammen næres; her findes og en mark for dåd og handling, så stor, som selv din sjæl begærer den. FURIA. Her, siger du?
Mindre syntes Slottets Park, spettet fuld af lysgrøn Mark, skjøndt endnu et mægtigt Strøg, der i Fjernet dunkelt blaaned som en sjunken bølget Røg, langstrakt op mod Slottet skraaned; men det Selv, det Selv tillod, som det uforandret stod, Ingen ifra gamle Dage Feil af Stederne at tage. «Stille! Bilidt!
Dagens Ord
Andre Ser