United States or Republic of the Congo ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men Dale var for sen; skuddet gik av, og Sir Ralph tok sig til ansigtet. Der gik en rød stripe over det ene kind, og der dryppet litt blod. Kulen hadde streifet kindet, idet den fór forbi ham. Dale skjøt et øieblik efter, og manden laa der som en bylt. Kerr, som nu saa at der var hjælp at faa, fik revet sig løs fra sin mand, som øieblikkelig satte paa sprang ut gjennem døren og forsvandt.
Den indfødte spurte sig for hos folk de kom forbi, og førte saa de reisende til en liten bronsefarvet franskmand med mørk mustache og spidst skjeg. Han stod blandt nogen andre europæere. „Det er hr. Laroche,“ sa tjeneren, som efter endt erende vendte om og gik tilbake. Sir Ralph nærmet sig hurtig manden, tiltalte ham paa fransk og spurte om han kunde avse nogen minutter til dem.
Luward up! Onboard holloy! Now God bless thee, dearest child! bless thee merciful and mild! » Og mens han med Venstren greb om et agterudslængt Reb, trende Gange, fleer end trende, mange mange, med den anden drog han Drengen til sit Hjerte under Udbrud af en Smerte, som kun passed slet for Manden.
Kampen mod Selvherskerdømmets krybende Lejesvende skulde være forbi, Slaget maatte rettes mod Czaren selv! Og han Andrey var Manden, der skulde gøre det! Halv paaklædt og paa bare Fødder for ikke at vække Georg gik han op og ned ad Gulvet. „Tania!“ raabte pludselig en Stemme i ham, og hans Hjerte snøredes sammen i Fortvivlelse og Angst. Men kun et Øjeblik varede hans Svaghed!
Han var stoppet op ret for Holbergstøtten. Han stod rent aandsfraværende og saa paa den og talte med sig selv. En konstabel over paa fortoget fikserte ham skarpt: Var manden fuld? Ordenens haandhæver drev nærmere; men Ratje tog sig sammen og ruslet afgaarde. Fader Holberg stod tilbage med sit broncesmil. Endnu spilledes der en og anden komedie udi den berømmelige handelsstad Bergen. Jesabel.
WERLE. Nå, så gå De bare her igennem. GRÅBERG. Men der er én til WERLE. Ja kom, kom begge to; genér Dem ikke. Uf da! Er kommen den gale vejen. Porten lukket; -porten lukket. Ber om forladelse. Den forbistrede Gråberg! Men det var da vel aldrig ! DEN FEDE HERRE. Hvad er det for noget? Hvem var det? GREGERS. Å, det var ingen; bare bogholderen og én til. Kendte De den manden?
GUNNAR. Du kommer med ret og skel; har svenden flængt, så får manden flikke. Længe har jeg ventet dig, Ørnulf, for den sags skyld, og kan bøder gøre det, så skal vi snart forliges. SIGURD. Det mener jeg med. Ørnulf vil være rimelig. Det må du gubbe; skulde du værdsætte hende som det bør sig, da vilde ikke alt mit gods forslå! ØRNULF. Jeg skal rette mig efter lov og vedtægt, det kan du lide på.
En Fuldmægtig gik omkring og beså disse Ansøgere, følte på deres Arme og gav dem et og andet Spørgsmål, og mig gik han forbi, rysted blot på Hovedet og sagde, at jeg var kasseret på Grund af mine Briller. Jeg mødte op påny, uden Briller, jeg stod der med rynkede Bryn og gjorde mine Øjne så hvasse som Knive, og Manden gik mig atter forbi, og han smilte, han havde kendt mig igen.
Snart lød Trinene støjende, snart igen listende, men altid i samme Afstand; de blev efter al Sandsynlighed forfulgt af en Spion. Andrey sagde først intet til Georg, da han frygtede, at Vennen i sin Ophidselse uvilkaarlig vilde vende Hovedet for at se efter Manden, og dette vilde faa Spionen til at tro, at de vidste Besked.
Uten at betænke sig et sekund sprang han bort og grep manden i armen, idet han skulde til at slaa.