United States or Cocos Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !


De er atter igen kommet ind i en husmandsstue med den ideale fordringen; her bor ikke solvente folk her i huset. GREGERS. Når De ikke har højere tanker om Hjalmar Ekdal, end som , hvor kan De da finde nogen glæde i stødt og stadig at være sammen med ham? RELLING. Herre gud, jeg skulde da være en slags doktor, med skam at sige; og jeg da ta' mig af de stakkers syge, jeg bor i hus med.

Og med en Frækhed, som forundred mig selv, fortsatte jeg: »Jeg tale med ham; det er et nødvendigt Ærinde Meddelelser fra Stiftsgården.« »Ja, kan Di ikke sige det til mig, da?« »Til Demsagde jeg og målte Saksen lidt med Øjnene. Det hjalp. Han fulgte straks med og åbned Døren. Nu sad mit Hjærte mig i Halsen.

For jeg burde da vidst, at I stændig går med en ræv bag øret. NILS LYKKE. Ja, men ser I, her kommer ræven vel tilpas, hvis våbnene skal være lige begge sider. Og jeg sige eder, at det er mig af højeste vigtighed, at jeg skiller mig vel og i al stilhed fra min sendelse. I skal vide, at min herre, kongen, var mig lidet nådig, da jeg rejste.

OLAF SKAKTAVL. Og han jo bedst vide, hvem han tør bygge . Jeg gider derfor ikke bryde mit hoved med at gruble over, hvorledes NILS LYKKE. Nej, det er ret, kære herre; lad os for alting ikke det. OLAF SKAKTAVL. Heller lige løs sagen NILS LYKKE. Lige løs, uden omsvøb; således er altid min vane. OLAF SKAKTAVL. Og vil I sige mig, hvad ærend I bringer?

FRU INGER. Tak, tak, min trofaste ven! Lad ingen se dig. En fjerdingvej herfra ligger Svenskerne i baghold. Fortæl befalingsmanden, at grev Sture er død. Den unge mand der ikke antastes. Sig befalingsmanden det . Sig ham, at junkerens liv er mig tusender værd. FINN. Det skal ske. Han vil vente her hos mig til sejersbudskabet kommer. NILS LYKKE. Det er godt; det er godt!

Let egges alle stammer der til rejsning mod undertrykkerne, og følger os, og slutter sig til Catilinas skarer. OLLOVICO. Hård bliver kampen. End er Roma mægtigt. AMBIORIX. Det voves . Afsted, Ollovico! Ve over eder! Alle guder! Hør! En stemme varsler os i nattens mørke! FURIA. Ve over eders folk! OLLOVICO. Hist står hun, broder, den blege varselsfulde skygge; se!

"Vor næste kærlighed", "vor næste viv", "vort næste måltid" og "vort næste liv", se, den forsynlighed , som heri ligger, den er det, som gør glædens søn til tigger. langt du ser, forstygger den vor tid, den dræber nydelsen af øjeblikket; du har ej ro, før du får båden vrikket imod den "næste" strand med slæb og slid; men er du fremme, mon du da tør hvile? Nej, du atter mod et "næste" ile.

Å nej, når man ikke griber sig an, GINA. Men hvad skal jeg da gøre? Jeg sætter jo i aviserne alt det jeg årker, synes jeg. HJALMAR. Ja, aviserne, aviserne; du ser, hvad det hjælper til. Og har der vel ikke været nogen og set værelset heller? GINA. Nej, endnu ikke. HJALMAR. Det var jo at vente. Når man ikke er om sig, . Man ta' sig rigtig sammen, Gina!

Hvi bryder du min glemsel og min hvile, jeg søge dig med truslers hvisken og værne om min dyrekøbte hæder? CATILINA. Ah, denne røst ! Jeg aner og jeg mindes SKYGGEN. Hvad er tilovers af min herskermagt? En skygge som jeg selv; ja, knapt en skygge. Vi begge sank i grav og blev til intet. Dyrt købtes den; dyrt, dyrt var den erhvervet.

Ja, Gud ske lov i sedelige lande er slige varer endnu kontrabande! FALK. Ja, skal den hertillands passere frit, den gennem reglernes Siberien, hvor ingen havluft skade kan materien; den vise segl og sort hvidt fra kirkeværge, organist og klokker, fra slægt og venner, kendinger og pokker, og mange andre brave mænd, foruden det fripas, som den fik af selve guden.