United States or Guernsey ? Vote for the TOP Country of the Week !


Og arter I jer sådan til året går ud, kunde I nok vinde jer min søster til brud. Forsandt I burde være prest og ikke eders husbonds frue. BENGT. Å, for den sags skyld, kunde nok jeg også BENGT. Nej men hør nu, Knut Gæsling, I forstå os! Margit, Margit, dette her går aldrig godt. KNUT. Vel, vel; jeg vil heller ikke regne det nøje med jer, fru Margit.

Væk, væk, væk! ind i dagligstuen, Hedvig. Jeg ha' mine bøger med mig. Hvor er mine bøger? GINA. Hvilke bøger? HJALMAR. Mine videnskabelige værker, naturligvis, de tekniske tidsskrifter, som jeg bruger til opfindelsen. Er det disse her, som ikke er nogen perm ? HJALMAR. Ja visst er det . Skal jeg ikke Hedvig til at skære dem op for dig? HJALMAR. Behøves ingen opskæring for mig.

Der var en tid, da der slog et mandshjerte i eders bryst. FRU INGER. Mind mig ikke om, hvad der var . OLAF SKAKTAVL. Og dog er det derfor jeg er kommen til jer. I skal høre mig, om . FRU INGER. Nu vel; men gør det kort; thi, ja, jeg da sige jer det, det er utrygt for eder her gården. OLAF SKAKTAVL. Østråt gård er det utrygt for den fredløse? Det har jeg længe vidst.

Nej-nej, kanske ikke som Blomster heller, men . . . . Jeg er aldeles forelsket i Dem, og det er urimeligt . . . . Herregud, naturligvis, det nytter mig ikke det Spor . . . . Hvad hedder De? Nu De da virkelig sige mig, hvad De hedder . . . .« »Nej, hvad hedder De ? Gud, nu havde jeg nær glemt det igen! Jeg tænkte det i hele Går, at jeg skulde spørge Dem.

RELLING. Hvorledes gik det til? HJALMAR. Å, hvad ved jeg ! GINA. Hun vilde skyde vildanden. RELLING. Vildanden? HJALMAR. Pistolen være gåt af. RELLING. Hm. Ja . EKDAL. Skogen hævner. Men jeg er ikke ræd alligevel. HJALMAR. , Relling, hvorfor siger du ingen ting? RELLING. Kuglen er gåt ind i brystet. HJALMAR. Ja, men hun kommer sig da! RELLING. Du ser vel, at Hedvig ikke lever.

Og i sligt et forrygendes snékav? Ja, ja; vær god; jeg kan morgenturen alene, jeg. Tænk, mor, når stakkers bedstefar får høre, at far vil rejse ifra os. GINA. Å prat; bedstefar ikke høre noget om det. Det var en guds lykke, at han ikke var hjemme igår under al den hurlomhejen. HEDVIG. Ja men GREGERS. ? Har De fåt spurlag ham? GINA. Han skal nok være nede hos Relling, siger de.

Er det dit dødsmod? Nej, ved mørkets guder! O, tal, min elskte; ængst mig ikke længer Flygt med din viv mens dine venner dør! MANLIUS. Nøl ikke længer; før os ud sletten CATILINA. O, hvilket valg! Og dog, her er ej valg; til målet jeg, tør ej midtvejs standse. Catilina ikke fra mig, eller tag mig med! CATILINA. Nej, bliv, Aurelia! Tag hende med!

DEN FEDE HERRE. I et godt madhus er det en ren fornøjelse. DEN TYNDHÅREDE. Herre gud, når det gælder kampen for tilværelsen, FRU SØRBY. Det har De ret i! Du snakke med, Hjalmar. Hvad skal jeg snakke om. DEN FEDE HERRE. Tror ikke De, herr grosserer, at Tokayer ansés som en forholdsvis sund drik for maven?

Til venstre et nøst, til højre fjelde og barskov. Ørnulf viser sig straks efter oppe mellem fjeldene, klædt i mørk lammeskindskjortel, med brystplade og benskinner samt lådne sko og ulden brog, over skuldrene har han en brun vadmelskåbe med hætten trukken over stålhuen at ansigtet for en del skjules. ØRNULF. Du skal og ! Jeg trænger nøstet til nattely for mine stivfrosne mænd.

NILS LYKKE. Ak, den vise gælder kvinder i tyveårs-alderen og deromkring. Men fru Inger Gyldenløve er henimod de femti og derhos snu som ingen anden. Det vil holde hårdt at vinde bugt med hende. Men det ske, for enhver pris! Lykkes det mig at forskaffe kongen visse fordele over hende, dem han længe har eftertragtet, kan jeg gøre regning at betroes sendelsen til Frankrig næste vår.