United States or Guernsey ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og arter I jer sådan til året går ud, så kunde I nok vinde jer min søster til brud. Forsandt I burde være prest og ikke eders husbonds frue. BENGT. Å, for den sags skyld, så kunde nok jeg også BENGT. Nej men hør nu, Knut Gæsling, I må forstå os! Margit, Margit, dette her går aldrig godt. KNUT. Vel, vel; jeg vil heller ikke regne det så nøje med jer, fru Margit.
Væk, væk, væk! Gå ind i dagligstuen, Hedvig. Jeg må ha' mine bøger med mig. Hvor er mine bøger? GINA. Hvilke bøger? HJALMAR. Mine videnskabelige værker, naturligvis, de tekniske tidsskrifter, som jeg bruger til opfindelsen. Er det disse her, som ikke er nogen perm på? HJALMAR. Ja visst er det så. Skal jeg ikke få Hedvig til at skære dem op for dig? HJALMAR. Behøves ingen opskæring for mig.
Der var en tid, da der slog et mandshjerte i eders bryst. FRU INGER. Mind mig ikke om, hvad der var . OLAF SKAKTAVL. Og dog er det derfor jeg er kommen til jer. I skal høre mig, om så. FRU INGER. Nu vel; men gør det kort; thi, ja, jeg må da sige jer det, det er utrygt for eder her på gården. OLAF SKAKTAVL. På Østråt gård er det utrygt for den fredløse? Det har jeg længe vidst.
Nej-nej, kanske ikke som Blomster heller, men . . . . Jeg er så aldeles forelsket i Dem, og det er så urimeligt . . . . Herregud, naturligvis, det nytter mig ikke det Spor . . . . Hvad hedder De? Nu må De da virkelig sige mig, hvad De hedder . . . .« »Nej, hvad hedder De ? Gud, nu havde jeg nær glemt det igen! Jeg tænkte på det i hele Går, at jeg skulde spørge Dem.
RELLING. Hvorledes gik det til? HJALMAR. Å, hvad ved jeg ! GINA. Hun vilde skyde vildanden. RELLING. Vildanden? HJALMAR. Pistolen må være gåt af. RELLING. Hm. Ja så. EKDAL. Skogen hævner. Men jeg er ikke ræd alligevel. HJALMAR. Nå, Relling, hvorfor siger du ingen ting? RELLING. Kuglen er gåt ind i brystet. HJALMAR. Ja, men hun kommer sig da! RELLING. Du ser vel, at Hedvig ikke lever.
Og i sligt et forrygendes snékav? Ja, ja; vær så god; jeg kan gå morgenturen alene, jeg. Tænk, mor, når stakkers bedstefar får høre, at far vil rejse ifra os. GINA. Å prat; bedstefar må ikke få høre noget om det. Det var en guds lykke, at han ikke var hjemme igår under al den hurlomhejen. HEDVIG. Ja men GREGERS. Nå? Har De så fåt spurlag på ham? GINA. Han skal nok være nede hos Relling, siger de.
Er det dit dødsmod? Nej, ved mørkets guder! O, tal, min elskte; ængst mig ikke længer Flygt med din viv mens dine venner dør! MANLIUS. Nøl ikke længer; før os ud på sletten CATILINA. O, hvilket valg! Og dog, her er ej valg; til målet må jeg, tør ej midtvejs standse. Catilina gå ikke fra mig, eller tag mig med! CATILINA. Nej, bliv, Aurelia! Tag hende med!
DEN FEDE HERRE. I et godt madhus er det en ren fornøjelse. DEN TYNDHÅREDE. Herre gud, når det gælder kampen for tilværelsen, så FRU SØRBY. Det har De ret i! Du må snakke med, Hjalmar. Hvad skal jeg snakke om. DEN FEDE HERRE. Tror ikke De, herr grosserer, at Tokayer må ansés som en forholdsvis sund drik for maven?
Til venstre et nøst, til højre fjelde og barskov. Ørnulf viser sig straks efter oppe mellem fjeldene, klædt i mørk lammeskindskjortel, med brystplade og benskinner samt lådne sko og ulden brog, over skuldrene har han en brun vadmelskåbe med hætten trukken over stålhuen så at ansigtet for en del skjules. ØRNULF. Du skal og må! Jeg trænger nøstet til nattely for mine stivfrosne mænd.
NILS LYKKE. Ak, den vise gælder kvinder i tyveårs-alderen og deromkring. Men fru Inger Gyldenløve er henimod de femti og derhos snu som ingen anden. Det vil holde hårdt at vinde bugt med hende. Men det må ske, for enhver pris! Lykkes det mig at forskaffe kongen visse fordele over hende, dem han længe har eftertragtet, så kan jeg gøre regning på at betroes sendelsen til Frankrig næste vår.
Dagens Ord
Andre Ser