United States or Qatar ? Vote for the TOP Country of the Week !
GREGERS. Å, havde De så sandt fat opladt øje for det, som gir livet værd, havde De det sande, glade, modige offersind, så skulde De vel få se, hvorledes han kom op til Dem. Men jeg tror på Dem endnu, jeg, Hedvig. EKDAL. Hm, det er klein moro at gå morgentur alene, du. HEDVIG. Havde du ikke lyst til at gå på jagt, bedstefar? EKDAL. Det er ikke jagtvejr idag.
HEDVIG. Ja men, far, du lovte, mig jo, at imorgen skulde der bli' tilstelning HJALMAR. Hm, det er sandt. Nå, så fra iovermorgen da. Den fordømte vildanden skulde jeg helst ha' lyst til at vri' halsen om på! Vildanden! GINA. Nu har jeg da aldrig hørt sligt! Nej men, far, det er jo min vildand! HJALMAR. Derfor gør jeg det heller ikke.
Han kom til Glenfield og hadde møter de to sidste dager av december og den 1ste januar. Studentene Warnes og Edvard Skarping tok nu fat og hjalp evangelisten under møterne og Malinda Anderson var med og sang. Det var rent en lyst at se disse tre unge arbeidere side om side med den gamle erfarne Herrens tjener. Et mindeværdig møte blev det nyaarsaften.
Hun svarede ikke paa hans Spørgsmaal, men sad med lukkede Øjne og et lyst Smil om Munden og gav kun et Par smaa, bekræftende Nik. Andreys Læber blev hvide.
Da Sir Ralph fremdeles ingen lyst hadde til at utsætte avreisen, fik Longley den heldige idé at foreslaa opstigning i flyvemaskinen straks, men at de kunde kredse om øen hele natten, og se solopgangen fra aeroplanet. Dette gik Sir Ralph villig med paa. Og kort efter sang motorerne sin søvndyssende sang, mens aeroplanet steg op mot den natlige himmel.
Og hvad det angaar at nedlate sig .» Han saa ned i hendes hvite ansigt. Det bare, blonde haar flimret i maanelyset. «Sommetider synes jeg ikke . Skjønt nu i øieblikket for eksempel skammer jeg mig. Nu er jeg altsaa ualmindelig ædru, ser du.» Hun lo litt. «Sommetider er jeg det ikke selv om jeg ingenting har drukket. Det er da, jeg faar lyst til at være med paa det der »
«Har du lyst at se det brev, som jeg fik fra Cesca her om dagen,» sa Jenny pludselig. «Tak. Jeg saa der laa brev til dig fra hende ja. Det var fra Stockholm?» «Ja. De er der nu kommer til at bli der i vinter.» Jenny tok brevet op av sin haandvæske og rakte ham. Kjære søte Jenny min! Du maa ikke være lei paa mig, for jeg ikke har takket endda for dit sidste brev.
Han tørket støvet av den store mappe og la den foran hende: «Det er mange aar siden jeg har vist dette til nogen, kan du tro. Eller set paa det selv. Men jeg har længe hat lyst til at du skulde se det. Helt siden første gang jeg var oppe hos dig paa dit atelier. Den dag du var hernede og saa paa de billederne av Helge som liten, tænkte jeg, jeg skulde spurt, om du vilde se det.
Derind Maanen kasted skarpt sit Skin; og hvor det paa Gulvet faldt klarest, som et Sølvernet, sad en hebeskjøn Gestalt, mere hvid og bleg end det, end den alabastne slanke Hebestøtte, som hun ligned, blegere end Aanders Smerte, blegere end Vredens Tanke i barmhjertig Engels Bryst, naar han Han , som helst velsigned straffe skal imod sin Lyst.
En stille og inderlig Gråd, en indvendig Hulken uden en Tåre. Et Kvarters Tid eller mer sad jeg på samme Sted. Folk kom og gik, og ingen forulemped mig. Småbørn legte her og der omkring, en liden Fugl sang i et Træ på den anden Side af Gaden. En Politikonstabel kommer henimod mig. »Hvorfor sitter Di her?« sagde han. »Hvorfor jeg sidder her?« spurgte jeg. »Af Lyst.«
Dagens Ord
Andre Ser