United States or Lithuania ? Vote for the TOP Country of the Week !


Den største del av lykken det er at elske.» «Hm. Det er vist en skral lykke, Gert, at elske naar man ikke blir elsket igjenHan sat taus en stund og saa ned. Til han sa, næsten hviskende: «Stor eller liten det er en lykke. At kjende et menneske, om hvem man tror bare, bare godt.

Det havde været lidt knapt for mig i den sidste Tid; den ene efter den anden af mine Ejendele var bragt til »Onkel«, jeg var bleven nervøs og utålsom, et Par Gange havde jeg også ligget tilsengs en Dags Tid af Svimmelhed. Nu og da, når Lykken var god, kunde jeg drive det til at fem Kroner af et eller andet Blad for en Føljeton.

FALK. Hej, du er da tryg lykken; ønskesværmen, tæt, som myg, har surret op og ned her hele dagen. LIND. De mener det vel, den hele flok; skønt noget mindre kunde være nok. Den andel, som de tar, er næsten trættende; at slippe bort en stund vil være lettende. FALK. Hvor går du? LIND. Ned hyblen, har jeg tænkt. Bank , ifald du finder døren stængt.

Lad andre Dem i det nye hjem; men her , her sprang min første livsvår ud, her skød mit sangertræ de første skud; her fik jeg vingers flugt; hvis De ej svigter, jeg véd det, Svanhild, her, her blir jeg digter! O, hvorfor siger De mig dette nu? Det var smukt, når vi i frihed mødtes. De skulde tiet; skal da lykken støttes af løftets ord, for ej at itu! Nu har De talt, og nu er alt forbi.

Hans far, Isak Cody, var landmand, men fik eventyrlysten i sig, da de rike guldfund i Kalifornien i 1849 satte landet paa ende. Han besluttet sig til at bryte op fra Iowa og med hele familien drage avsted til Kalifornien for at søke lykken der. Den dagen, da den store karavane av utvandrere begyndte sin to tusen mils lange reise vestover, trak Cody sig imidlertid tilbake og blev hvor han var.

Og jeg vet, at mindet om mig er det, som gir Helene den hemmelige kraft til at kjæmpe og lide derborte bak havet. For hun elsker mig idag som i vor barnom og tror paa mig, paa mit talent, paa min kjærlighet paa at jeg var en bedre skjæbne værdig. Men da er jeg jo noget for hende endnu ikkesandt, JennyHun svarte ikke. «Det er jo ikke bare det at bli elsket, som er lykken, Jenny.

Men nu I altså ride tilbage til eders folk. Hold landevejen besat. Skulde jeg mærke noget mistænkeligt, skal i uopholdelig kundskab derom. JENS BJELKE. Godt, godt. Men hvorledes slipper jeg ud ? NILS LYKKE. Karlen, som var her, hjælper jer nok tilrette. Men i al stilhed JENS BJELKE. Forstår sig. , god lykke! NILS LYKKE. Lykken har aldrig svigtet mig i dyst med kvinder. Skynd jer nu!

DAGNY. Mit værk er jo alt det, som øvedes, at der blev yppet strid, at Thorolf faldt, at al den forhånelse overgik Gunnar og dig. Alt er jeg skyld i! Ve mig; gode var mine kår; men aldrig blir jeg glad mere efter denne dag. Men før i de fem lange år i al den tid var lykken med dig? DAGNY. Kan du tvivle om det! HJØRDIS. Hm; igår tvivled jeg ikke, men DAGNY. Hvad mener du?

Og ikke noget vakkert og lykkelig har jeg oplevet uten den lille vaaren med dig. Kan du ikke forstaa, jeg har aldrig kunnet slippe tanken om dig . Skjønner du ikke, hvor jeg elsker dig den eneste lykken, jeg har visst av? Jeg kan ikke slippe dig nu kan jeg ikkeHun hadde reist sig, skjælvende, og han reiste sig han ogsaa. Hun veg uvilkaarlig nogen skridt tilbake.

ØRNULF. Ikke skulde du spotte med det, Hjørdis; hvad Gunnar har gjort turde være klog mands gerning, såfremt du hindrer forliget. HJØRDIS. Lykken råder for livet. Lad times hvad der vil; men heller vil jeg falde, end frelse livet ved fejgt forlig. DAGNY. Sigurd giver bod og vil ikke kaldes ringere mand for det. HJØRDIS. Sigurd selv vide bedst, hvad hans hæder kan tåle.