United States or Mauritius ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men pludselig var det, som gik der et Stik igennem hans Hjerte, det bankede voldsomt, og hans Strube snørede sig krampagtigt sammen. Han følte det ikke som en Formodning, men som en fast, urokkelig Kendsgerning, at i dette Øjeblik var alt forbi deroppe paa den frygtelige, sorte Forhøjning! Han sank ned paa en lille Jordhøj og bedækkede sine Øjne med Hænderne.
Det var den sommeren hun var femten aar, i den vanskeligste alderen. Da hadde han tat hende med sig paa rypejagt. Moren kunde ikke være med hun gik med lillegut dengangen. De laa paa en ensom liten sæter under Rondane. Aa, hun hadde aldrig været saa lykkelig før som hun var de morgener, hun vaagnet i sin lille kove.
«Jeg forstaar dig. Da du hadde faat den lille gutten din, syntes du, der blev mening i dit liv igjen efter alt det meningsløse. For du elsket ham, og han trængte til dig. Og da han døde, saa blev du likegyldig med dig selv, for du synes, du er overflødig.»
Hans Øjne droges som ved Magnetisme hen imod et lille mørkt Punkt, som i den store Afstand syntes at staa stille, men i Virkeligheden bevægede sig fremad med regelmæssige, militæriske Skridt. „Det er dem! Der er ingen Tvivl mere!“ sagde han til sig selv „hvorledes det end løber af, saa sker der noget i Dag!“
Jeg satte mig med Albuerne på mine Knæ og Hovedet i Hænderne; i denne sammentrukne Stilling havde jeg det godt og følte ikke længer den lille Gnaven i Brystet.
Jeg husker jeg selv tok hans lille tre aar gamle datter og løftet hende op til likkisten, saa hun kunde faa se sin far for sidste gang, og jeg glemmer ikke de ord hun sa: ’Oh let me sleep in that nice bed with papa. It is so cold out here on the prairie.’“ „Der er megen baade aandelig og legemlig nød derute paa frontierne,“ fortsatte pastor Reierson. „Hvorledes er det med os som har det saa godt?
Der du siger du har hjemme?» spurgte Han, men med en Stemme, som et Zittrende bevæger, mens en Blegnen paa hans Kinder over deres Rødmen rinder «Der? det lille hvide hist? Een Etage, med en Kvist?» «Netop det! Javist! javist!» svarte jeg saa fort jeg kunde, «Netop det, saasandt jeg lever!
Mine Skuldre var sunkne ned, helt til den ene Side, og jeg var kommet i Vane med at lude meget forover, når jeg gik, forat spare mit Bryst det lille, jeg kunde. Jeg havde undersøgt min Krop for et Par Dage siden, en Middagstid oppe på mit Rum, og jeg havde stået og grædt hele Tiden over den.
Men inde i den mørke Voldgaten tok hun hans haand igjen og bar kurven for ham til det lille huset, der han bodde og gav ham ti øre til avsked. I Homansbyen kjøpte hun chocolade og røde vaatter, som hun vilde sende til Ausjen. Herregud om hun bare kunde gjøre noget menneske en liten glæde . En liten uventet glæde . Hun kunde forsøke at faa ham til model et par timer om dagen.
«Hun er datter til oberstløitnant Jahrmann paa Tegneby jo? Hun har vel penger da?» «Nei. Hun utdanner sig for det lille, hun har arvet efter moren hun staar ikke paa nogen rigtig god fot med sin far d. v. s., han likte ikke, hun vilde bli malerinde, og saa vilde hun intet ta imot av ham .» «Uf saa dumt.
Dagens Ord
Andre Ser