United States or Saint Lucia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Konsulen fortsatte: „Hvad disse fyrene syntes at ha saan pokkers hast med, var at finde en franskmand som bor nede blandt fiskerne, og som heter Laroche. Han er velkjendt her og eier et par smaa skibe. Jeg viste dem hvor de skulde finde ham; men jeg kan ikke tro deres mission kunde lykkes, for jeg fik meget snart efter se dem gaa tilbake, og da saa de meget misfornøiede ut. De gik vist like op til bjergpasset igjen; i

Men saa meget synes at være sikkert: Her er noget slags ondt igjære.“ „Det har De ret i,“ svarte Sir Ralph. „Men jeg haaber De snart skal komme efter at det ikke er vi som er bedragerne.“ Derpaa gav han uten videre parlamentering det nødvendige stikord, og viste Laroche ringen som han hadde i lommen. Franskmanden grep den ivrig, og holdt den op mot lyset for at undersøke den.

Men nu vil de naturligvis se at komme avsted saa fort som mulig til næste sted, og se om de da har lykken bedre med sig. Men det gaar sikkerlig ikke heldigere der.“ „Jeg fortalte ikke de andre at deres ring var uegte,“ forklarte Laroche. „Alt jeg sa, var at den ikke opfyldte de betingelser som maatte til for at jeg kunde gi dem ordet. Men De har den rette ring, det er jeg overbevist om.

Utenfor konsulens hus hadde nu en hel del arabere samlet sig og stod der og glante paa automobilen. De reisende trængte sig gjennem dem og traf igjen konsulen, som de fortalte om sit møte med Laroche, og takket ham varmt for hjælpen. Hvorpaa de igjen steg ind i bilen og skyndte sig tilbake til aeroplanet. Imidlertid hadde de andre fordrevet tiden med forskjellig.

Den indfødte spurte sig for hos folk de kom forbi, og førte saa de reisende til en liten bronsefarvet franskmand med mørk mustache og spidst skjeg. Han stod blandt nogen andre europæere. „Det er hr. Laroche,“ sa tjeneren, som efter endt erende vendte om og gik tilbake. Sir Ralph nærmet sig hurtig manden, tiltalte ham paa fransk og spurte om han kunde avse nogen minutter til dem.

Derefter fortalte de i korte træk hele historien. Konsulen hørte med den største interesse paa dem. Og da de var færdige, sa han: „Jeg er meget glad over at ha kunnet hjælpe Dem; og har jeg dermed kunnet gjøre noget som skader disse kjeltringerne litt, saa meget desto bedre. Jeg vil sende en mand med Dem ned til havnen for at finde denne Laroche saa fort som mulig.

Jeg vet intet mer end hvad jeg har fortalt Dem,“ sa franskmanden. „De har opfyldt betingelserne; derfor gav jeg Dem ordet. Det er det hele. Min far fortalte mig hvad hans far hadde fortalt ham; og vi skulde ingenting spørre om, bare gi ordet.“ Da de skjønte her ikke var mere at faa vite, takket de Laroche og sa farvel.

Sir Ralph gjorde en pause for at faa tændt en cigar, fortsatte saa med et lettelsens suk: „Gudskelov, nu er jeg snart ved slutten av denne lange historie. Da min far overgav mig disse papirer, stod saken med hensyn tilnøklerneslik, at først maatte man til en sjøby som heter Murkat ved Onam-bugten i Arabien. Den mand som her harnøkkelen“, heter Laroche og driver handel der ved kysten.

Men hvad er saa tegnet?“ spurte Sir Ralph. „Et slags rids av øen og fjeldet,“ svarte Laroche. „De som ikke vet hvad de skal se efter, kan vistnok ikke finde ut dette; men for mig er det tydelig nok. Denne ring er den egte; det er der ingen tvil