United States or Moldova ? Vote for the TOP Country of the Week !


Da jeg havde fået istand et halvt Snes Sider, måske tolv Sider, ofte med stort Besvær, undertiden med lange Mellemrum, hvori jeg skrev forgæves og måtte rive mine Ark itu, var jeg bleven træt, ganske stiv af Kulde og Træthed, og jeg rejste mig og gik ud Gaden.

Aa!“ Et uvilkaarlig utbrud undslap den lille gruppe som stod og iagttok biplanet. Truffet av et nyt og sterkere vindstøt end det hvorfra det netop hadde reddet sig, kantret biplanet over til den ene side og mistet for en stund balancen. De lange bæreflater dannet en farlig vinkel.

Jeg faldt atter sammen efter min lange nervøse Ophidselse og begyndte påny at føle den tomme Susen i mit Hoved. Jeg stirred ret frem, holdt Øjnene stive og ud for mig henimod Elefantapoteket. Sulten rased rigtig stærkt i mig da, og jeg led meget.

Silentium, nu har kopisten ordet! STYVER. Især om aftningen, når jeg var fri, jeg konciperte remser poesi, lange, som ja to-tre brukne ark. Det gik! FALK. Du gav din Muse blot et spark, traved hun STYVER. Ustemplet eller stemplet papir, se det var hende lige godt. FALK. poesien flommed lige flot? Men hør, hvorledes brød du ind i templet? STYVER. Ved hjælp af kærlighedens brækjern, ven!

Den lange og besværlige reise foregik i de saakaldte prærieskonnerter, store, brede lastevogner med et halvbueformet tak av teltlerret over sig, trukket av flere spand okser. Bill, som var otte aar gammel, blev næstkommanderende. Hans eneste bror var blit dræpt ved et fald med hesten, og Bill følte sig allerede som en slags beskytter for sin mor og søstrene.

det er kærlighedens skønhedsflamme, som holder en forlovelse i gang i lange år! Ja ! Det er den samme, som ildned selv kontorets søn til sang! det er kærlighedens unge lykke, som frygter farten over havets hvælv, som kræver offer, skønt i fagrest smykke den skulde stråle ofrende sig selv!

En efter en traadte Juryens Medlemmer op paa Forhøjningen bag det lange, grønne Bord med de seks Liglys. Deres Udseende var ikke just saaledes, som man tænkte sig Retfærdighedens og Lovens Repræsentanter. I

Lad os nu bare ikke staa her og tøve daHelge fulgte efter med frøken Jahrmann og den svenske billedhugger. «Har herr Gram varit länge i Rom?» «Nei, jeg kom fra Florens i formiddag». Frøken Jahrmann lo litt. Helge blev flau. Han gik og overveiet kanske han allikevel hellere skulde si, han var træt, og saa gaa?

Nervøs og let påvirkelig som jeg var bleven de sidste Dage, gjorde Konens Ansigt straks et modbydeligt Indtryk mig; den lange, gule Tand ud som en liden Finger, der stod op fra Kæven, og hendes Blik var endnu fuldt af Pølse, da hun vendte det mod mig. Jeg tabte med en Gang Appetiten og følte Kvalme.

Lang og slunken subbet hun stilfærdig omkring paa nogenslags filtskor; altid saa hun like bekymret ut i sit lange gule hesteansigt, hvorover haaret laa graastripet og slet strøket bort i en pudsig liten vinge over hvert øre.