United States or Costa Rica ? Vote for the TOP Country of the Week !
BJØRN. Hvorfor ikke? FINN. Selv har du sagt det: vor sidste riddersmand er død og borte. BJØRN. Den forbandede skelm, han har øjnene med sig overalt. Så lidt har det da bådet, alt det jeg søgte at dølge og dække. Hun er i folkemunde; det vil ikke vare længe, før hver mand råber, at BJØRN. Er det jer, jomfru Eline? ELINE. Hør fortæl mig et af dine eventyr; jeg véd, du kan flere end dem, som
Det begyndte at blive vanskeligt at holde sig oppe nu. Om Morgenen vågned jeg meget tidligt. Det var endnu ganske mørkt, da jeg slog Øjnene op, og først længe efter hørte jeg Klokken i Lejligheden nedenunder mig slå fem Slag. Jeg vilde lægge mig til at sove igen, men kunde ikke mere falde i Søvn, jeg blev mer og mer vågen og lå og tænkte på tusind Ting.
Længe over Landet svæved som et Slør, ved Feers Kunster af et blandet Gjenskin vævet ifra Himmel og fra Hav, rødt fra hiin og blaat fra dette. Deraf kom det Violette, som bag fine Gaze af Engenes og Skoves Dunster Landets skjønne Form omgav. Taagesløret hvert Minut mørkere sin Farve skifted. Graasort blev det Violette, Nettets Masker mere tætte i det hvide Overdrag.
Rejser du op til værket igen? GREGERS. Nej; jeg betragter mig som udtrådt af din tjeneste. WERLE. Men hvad vil du da slå ind på? GREGERS. Bare løse min livsopgave; ikke noget andet. WERLE. Nå, men siden da? Hvad vil du så leve af? GREGERS. Jeg har lagt lidt op af min løn. WERLE. Ja hvor længe vil det forslå! GREGERS. Jeg tænker, det forslår min tid ud. WERLE. Hvad skal det sige?
FURIA. De sover end? CATILINA. De sover end og de vil sove længe. De sover alle. List dig gennem skoven; kig ud på sletten, tyst; forstyr dem ikke! der vil du finde dem i lange rader. De slumred ind ved sværdes vuggesang; de slumred ind, og vågned ej, som jeg, da sangen tabte sig bag fjerne højder. Et genfærd kaldte du mig. Ja, jeg er et genfærd af mig selv.
Det varede imidlertid ikke længe, førend han igen begyndte en af sine glødende Lovtaler over den unge Pige, og Andrey spillede atter mere eller mindre Tilhørerens Rolle, indtil hans Opmærksomhed pludselig blev optagen af noget helt andet. Han havde længe hørt Fodtrin bag dem, som forekom ham mistænkelige.
Den vil holde længe . O, "længe", "længe"; usle armodsord! Hvad gælder "længe" vel for kærligheden? Det er dens dødsdom, meldugg over sæden. "På evigt liv for kærlighed jeg tror" den sang skal altså tie, og isteden det lyde skal: Jeg elsked dig ifjor! Hvad vil du, Svanhild?
Om det var længe siden hans Øjne tog Skade? Så kunde han måske ikke læse heller? Ikke engang Aviser? Ikke engang Aviser, desværre! Manden så på mig. De syge Øjne havde hver sin Hinde, der gav dem et glasagtigt Udseende, hans Blik blev hvidt og gjorde et modbydeligt Indtryk. »De er fremmed her?« sagde han. Ja. Næppe.
Og hun blev forstemt, bare hun husket paa sin kjæreste for længe siden hadde hun med forsæt holdt op at tænke over, hvad hun egentlig følte for ham. Og hun vilde ikke gi rum for den anelse, som dæmret for hende i dette sekund ikke la sig forurolige endda mere ved at undersøke, hvad Gert Gram egentlig følte for hende.
Saa længe han levet, vilde der komme stunder, da han vaandet sig som nu, fordi det var slik. Og dog var det bare ham, som eiet hende. Bare i hans haand kunde hendes gyldne haar funkle nu. Hun selv, hun levet i ham nu hendes sjæl og hendes billede stod speilet i ham, saa klart og fast som i stille vand.