United States or Switzerland ? Vote for the TOP Country of the Week !
Saa mig Ynglingen tiltalte med et venligt Skulderslag, da jeg Cowes hvidtbemalte Huse skimted tydeligen som et ordnet Muslinglag eller Perlesnor, om Vigen videre end forhen spændt, og ei kunde lade være Alt med Synet at fortære Alt, Bekjendt og Ubekjendt. Men, om ikke noget Andet, maatte Norriscastle binde hvert velsignet hvert forbandet af de gamle Tiders Minde.
Det skal formodentlig træning til at more sig og.» Han prøvet at le. «Ja det er sikkert.» Helge kunde høre paa hendes stemme, at hun smilte. «Jeg var femogtyve aar jeg, før jeg begyndte at træne. Og gud skal vite, det gik ikke rart for mig i førstningen heller.» «De? Jeg trodde, dere kunstnere altid . Forresten trodde jeg ikke, De var femogtyve aar paa længe heller.»
Hvad mig selv angaaer, jeg vilde ei en Dag i Edens milde palmekrandste Dale bytte for en Time i min Hytte, dersom blot jeg kunde glemt, faaet vilden Tanke tæmt, som bestandig efter Hende , den Fortabte, hvorom Ingen noget til Oplysning vidste, sværmed uden Maal og Ende, liig den Blinde, ført i Ringen, hvori ei er Først og Sidste.
Altså imorgen . . . . Men jeg forstod godt, at hun ikke troed mig, uagtet hun ikke sagde et Ord, og jeg græd af Fortvivlelse over, at denne lille Gadetøs ikke vilde tro mig. Endnu engang råbte jeg hende tilbage, rev hurtigt min Frakke op og vilde give hende min Vest. Jeg skal holde dig skadesløs, sagde jeg, vent blot et Øjeblik . . . . Og jeg havde ingen Vest. Hvor kunde jeg også lede efter den!
Omtrent fjorten Dage før Katastrofen havde Vasily under Navn af Onesime Pavluk lejet et Værelse i et beskedent Pensionat, for at Værtinden, hvis hun blev udspurgt om sin Lejer, kunde erklære, at han allerede havde boet der en Tid, før Overfaldet i Lindetræsalléen fandt Sted.
Selv i den sidste overhaling ned imot ødelæggelsen, og i næsten vertikal stilling, lystret biplanet roret. Og undgik det absolut ødelæggende sammenstøt med jorden. Hurtigere næsten end øiet kunde følge det, kastedes flyvemaskinen litt til den ene side og svingte over aeroplan-skurene.
OLAF SKAKTAVL. I kunde blevet den udkårne, ifald I havde villet. I stammed fra Norges ædleste ætter; I havde magt og rigdom i vente; og I havde øre for klageskrigene dengang. Mindes I hin eftermiddag, da Hendrik Krummedike kom med danske flåden for Akershus? Skibsherrerne bød mindeligt forlig; og tryg ved lejdebrevet lod Knut Alfsøn sig ro ombord. Tre timer efter bar vi ham ind gennem slotsporten
„Jeg har allerede for flere Maaneder siden vidst, at hun elskede dig,“ sagde han roligt som Svar paa Andreys spørgende Blik. „Hvor kunde du vide det?“ „Paa den simpleste Maade af Verden hun fortalte mig det selv ved en bestemt Anledning!“ svarede Georg og syntes et Øjeblik optaget af sine egne Tanker, men snart efter passiarede de atter fornøjet videre.
Om du blot kunde ane, at Gud dig har saa kjær, saa kom du under taarer, saa kom du som du er.“ Noget saa underlig hadde ungdommen i Glenfield aldrig hørt. Sangen hadde de vel hørt, men der var en særskilt kraft som la ordene ind over hjerterne. Efter en salme av Landstads salmebok ledet N. B. Olson i bøn, hvorefter man atter sang et par salmevers og saa besteg student Skarping prækestolen.
Værtinden fulgte stadig efter mig og skældte ustandseligt, mens samtidig min Vrede tiltog for hvert Skridt, jeg gik. Vi kom ned i Gården, jeg gik rigtig langsomt, endnu overvejende, om jeg skulde give mig af med Værtinden. Jeg var i denne Stund ganske forstyrret af Raseri, og jeg tænkte på den værste Blodsudgydelse, et Tryk, som kunde lægge hende død på Stedet, et Spark i Maven.
Dagens Ord
Andre Ser