United States or Malaysia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Disse fareløse Luer, denne Flamme, som ei hviner, disse Rædsler uden Skræk, denne Blomsterdæmons Træk jeg med uforsteente Miner, uden Øjeblinken skuer. O jeg elsker disse Syner! O jeg seer med Kjærlighed Blomsten, som saa skummelt lyner, Farven, som er bleven heed. Disse Blomsters skjønne, tyste Rædsler kun mit Minde skrække; mine Øjne de forlyste, Læbens døde Smiil de vække.
Ham avsatte de efterat han hadde strævet her i kun to aar. Han døde senere ute i Montana, og han hadde sagt til nogen, at han vilde stige ned i graven med hjertesaar som han hadde faat i Glenfield menighet. Framness skal staa for sin dommer og Glenfield menighet skal engang møte ham, og svare for hvorledes de behandlet ham. „Saa kom pastor Reierson.
„Jeg forstaar saa godt, at du kan længes efter at komme til Moskva,“ sagde han med rolig, dæmpet Stemme, medens han indvendig kogte af Raseri. „Det er kun et lidet opmuntrende og yderst trælsomt Arbejde evig og altid, Gang efter Gang at gentage de samme Ord over for en Haandfuld almindelige Arbejdere.
Om Mandagen spredte det Rygte sig i Byen, at en Afdeling almindelige Fanger under Eskorte var i Færd med at grave paa Pushkarsky-Fælleden. Det var der, at Galgen skulde rejses. Men for hvor mange var den bestemt? Den var meget for stor til kun at skulle benyttes til en? Var den til to tre eller til dem alle fire?
Da jeg syntes jeg blev vakt af et venligt Haandtryks Magt Lægens Søgen om det svage Pulseslag, der kom tilbage fandt jeg hjemme mig tilsengs ligeoverfor et Billed, som, fortrukket, kridehvidt, kun af Anna havde lidt, skjøndt det hende forestilled... Anna, ak min stakkels Drengs Efterladte da betød denne Form saa bleg og stiv, hvor kun Taarerne, der flød, viste der var endnu Liv?
Her er jeg den første; ingen sidder mig næst; Og det, véd I, var mig altid til måde. I tænkte nok at finde mig kummerlig og træt; men I ser, jeg er fro, mit sind er let. Se, derfor kunde I sparet jert komme til Solhaug; det vil jer kun lidet fromme. GUDMUND. Hvad mener I, fru Margit? GUDMUND. I véd, hvi jeg kommer? Og det er jer ikke med?
Læg du dit hoved kun til hendes bryst og se om der du finder den fred, du søger for din trætte sjæl. Forferdet vil du flygte ud i natten, vil flygte jorden rundt langs alle strande, Actæon lig, af hunde-koblet jaget, en skygge, jaget af de tusend skygger! CATILINA. Jeg ser det, Furia! Her er jeg fredløs. I lysets verden er jeg hjemløs nu!
GULDSTAD. Fast aldrig var vi enige; vi gav hinanden tidt det glatte lag; De stod som høvding for en stortænkt sag, jeg var kun en af døgnbedriftens menige. Og endda var det som en streng, der bandt imellem os, som tusend glemte sager ifra min egen ungdoms tankelager, De støved op og frem for dagen fandt.
Fra det første Morgengry laa Andrey kun i en Døs, hvoraf han hvert Øjeblik fo’r op for at se paa sit
Larmen stiger; mørket vokser; men fra mulmets skød fæster sig på mig to øjne som i sejers-glød; svimmel griber mig; de blanke øjne ser jeg kun. Men hvad mer jeg drømte siden i min feberblund ligger under glemsels-dækket i mit indre gemt. Kunde jeg blot resten mindes. Ak, det er forglemt! MANLIUS. Forunderlig i sandhed, Catilina, er denne drøm. Hvis blot jeg kunde mindes . Men nej; det lykkes ikke
Dagens Ord