United States or Ukraine ? Vote for the TOP Country of the Week !


Også dersteds blev det af almenheden modtaget med meget bifald, og dagen efter den første opførelse skrev Bjørnson i "Morgenbladet" en varm, elskværdig, ungdommelig opsats derom. Egentlig var det ikke nogen anmeldelse eller kritik; det var snarere en stemningsrig fri fantasi, digterisk improviseret over stykket og over forestillingen.

Men kom den rigtige kritik, forfattet af de rigtige kritikere. Hvorledes blev man i hin tid, jeg mener i årene fra 1850 til omkring 1860, en rigtig literatur-kritiker, og navnlig dramatisk kritiker i Kristiania?

Sogningen skjældte, saa godt han havde lært, og selv syntes han det ikke var saa lidet; men han opdaget efterhaanden, at han havde fundet overmænd i den kunst. Med medfødt veltalenhed udøste gutterne sin kritik over den stakkars bonde. De fortalte ham nøiagtig og uden omsvøb, hvad de syntes om hans personlige udseende.

FALK. Jeg tviler , den mærked bankerotten; da slentred arm i arm kritik og jeg gemytligt frem jo den samme vej. Du sidder her den hele tid sturen; studerer du måske arkitekturen? Jeg? Hvorfor falder du det? FALK. Jo visst; du har ej øjet fra altanen hist. Er det verandastilens brede buer, som du med slig dybsindighed beskuer?

FRØKEN SKÆRE. Å nej, fru Halm, nu er jeg alt vej. Ser De, herr Falk, han gjaldt, som kandidat, for et af hovedstadens bedste hoder, forstod sig kritik og nye moder FRU HALM. Og spillede komedie privat. FRØKEN SKÆRE. Ja bi nu lidt! Han musicerte, malte, FRU HALM. Og husk, hvor pent historier han fortalte. FRØKEN SKÆRE. Ja giv dog tid; jeg kan det en prik.