United States or Lebanon ? Vote for the TOP Country of the Week !


NILS STENSSØN. Se, her har I dem allesammen. kender I vel indholdet? NILS STENSSØN. Nej, herre, jeg læser ikke gerne skrift; det har sine årsager. NILS LYKKE. Forstår; I har mest lagt vind våbenhåndværket. Oplysninger, mere end tilstrækkelige for at komme efter, hvad der er i gære. Det kunde jeg tænke. Ja, ved Kristi blod, det står der! Dog har han til dette øjemed kun lidet bådet os.

ELINE. Nu ja, lige godt; bliv kun ved! BJØRN. Og begav det sig engang BJØRN. Hvad nu? Hvad går der af jer? BJØRN. Hvilket? ELINE. Det er der! Ja, ved Kristi kors, det er der! Hvor? ELINE. Hys; stå stille! Rør dig ikke; lad dig ikke se! Vent; der kommer månen frem . Kan du skimte den sorte skikkelse ? BJØRN. Ved alle hellige ! ELINE. Ser du, der vender hun Knut Alfsøns billede indad mod væggen.

Hvor han skildret Faderens aapne favn, og faderhuset, hvor alt var færdig og glæden over den som vender hjem. „Faderøiet har fulgt dig, du, som er borte fra Gud. Hans hjerte brænder av længsel efter at faa trykke kysset paa din mund og gi dig syndenes forlatelse for Jesu Kristi skyld. Aa, kom, sjæl, kom i Jesu navn.“ Den kveld hadde evighetsbetydning for mange sjæle i Glenfield menighet.

Hvad var det for en ny, pinsom Fornemmelse, som nu lagdes til de øvrige? Var det en Følge af at sove Mark? Eller kom det af, at jeg ikke havde fået Frokost endnu? I det hele taget var det simpelthen ingen Mening i at leve denne Måde; jeg forstod ved Kristi hellige Pine ikke, hvorved jeg havde gjort mig fortjent til denne udmærkede Forfølgelse heller!

Herren vil ogsaa være en bolig for den enkelte,“ sa taleren. „Det hjælper ikke om du tilhører en utvortes menighet, dersom du ikke er kommet ind i forening med Gud, ind i arken, saa du blir berget fra vandene, ind i den sande Guds menighet, ind i Jesu Kristi samfund.“ Tilslut rettet formanden en kraftig appel til forsamlingen om at haste med at komme ind i Guds bolig før det blir forsent.

Utenfor de to smaa vinduer løp landeveien forbi huset, i hvis lille forhave roser og geranier og Kristi blodsdraaper blomstret uanfegtet av støvet, som pudret dem. Paa den anden side av veien løftet sig en naken bakkekam inde paa marken.