United States or Saint Martin ? Vote for the TOP Country of the Week !


Longley bragte et nyt spørsmaal paa bane: „Har De nogen idé om, Sir Ralph, hvor lang reise vi er nødt til at gjøre for at faa dissenøkler“, komme til øen og saa tilbake igjen?“ „Jeg har bare saa omtrentlig regnet det ut; men jeg skulde tro at hele reisen skulde bli 25 000 engelske mil.“

Saa meldte Gert Gram sit besøk. Allerede to dage efter kom han kjørende en tidlig morgenstund i plaskregn. Og han blev en uke bodde paa Jernbanehotellet en halv mils vei borte, men var hele dagen ute hos hende. Da han reiste, lovet han at komme snart igjen kanske allerede om seks uker. Jenny laa vaaken og brændte lampe nætterne igjennem. Hun visste bare, dette orket hun ikke mere.

»Ayuden los santos ! De kommelarmer Alonzo udenfor. »Afvejen! Huset tilhører migEn enkelt Pallask høres imod mange. »De kommeraaber Johan, ilende mod Døren. »Paa Knæbefaler den Gamle. »Gud alene kan reddeOg Kredsen slutter sig nærmere sammen. »Frels os!

Du kære!“ hviskede hun ved hans Bryst. „Jeg troede aldrig, at jeg skulde have set dig igen!“ „Det gjorde du Uret i!“ sagde han smilende. „Jeg lovede dig jo at komme fri og frank tilbage!“ Han sad i en Lænestol, hun paa hans Skød. „Men hvor mager og bleg du dog er bleven!“ sagde han. „Har du været syg?“

Jenny skjænket teen: «Saa! Helge brukte at komme op og drikke te hos mig i Rom om eftermiddagen. Det var igrunden de eftermiddagsstunderne, vi blev kjendt med hinanden, tror jeg .» «Og saa blev dere glad i hinanden.» «Ja ikke straks. Det vil si, vi var det visst igrunden da og. Men vi tænkte ikke paa andet end at vi var rigtig gode venner dengangen.

Men der var ei Tid til daarlig anstrengt Grunden efter Drømmene paa Bunden af min Sjel, naar de ikke uvilkaarlig, som opflydte af sig selv, komme af dens Dybder frem.

Han og Sir Ralph studerte nøie kartet, som viste dem at like ovenfor den lille kystby som var deres bestemmelsessted og laa for sig selv paa den klippefulde strand, var der en dal midt imellem en fjeldgruppe. „Der tænker jeg vi skal kunne komme ned,“ sa Dale. „Det er en trøst at understellet er beregnet paa at kunne taale en ujevn landing.“

Under vejs faldt det mig ind, at jeg kanske kunde komme et Par Minutter forsent, og jeg strakte ud alt, jeg årked. Min Fod var meget sår, ellers mangled der mig ingenting. Jeg tog Post ved Fontænen og pusted ud; jeg stod der rigtig længe og op til Vinduerne i Numer 2; men hun kom ikke. , jeg skulde nok vente, det havde ingen Hast med mig; hun havde kanske Forhindringer. Og jeg vented igen.

«Undres, om de fik kassen min i rette tid hjemmesa hun om en stund. «Ja sendte du den ikke den ellevte de har vel det.» «Forhaabentlig. Det var altid saa moro første juledagsmorgen at komme ind og se paa træet og presenterne i dagslys. Da jeg var unge altsaaHun lo litt. «Det er meget sne iaar, skriver de. Da er de vel opover idag barna.» «Ja » sa Heggen.

Om den egentlige grund til at han hadde bedt Dale at komme, sa Sir Ralph ikke et ord før middagen var over, og de hadde placert sig i de svære lænestoler i hallen, hvor alle vægger var prydet med eierens jagttrofæer. Sir Ralphs tjener kom ind med kaffe og cigarer.