United States or Central African Republic ? Vote for the TOP Country of the Week !


NILS LYKKE. I taler viseligen, frue! Og for ej at udsætte mig for spot, endvidere, for ej at bryde samvirket med alle de kære venner i Sverig, nødes jeg til NILS LYKKE. Nej, min ædle frue; jeg nødes til at komme overens med eder endnu i denne time. FRU INGER. Men ifald det nu ikke skulde lykkes? NILS LYKKE. Det vil lykkes. FRU INGER. I er sikker i eders sag, som det lader.

Men blev han borte tilsidst; og er alt det ble't stående efter ham. GREGERS. Hør, sig mig nu, når De sidder der inde og ser billeder, får De ikke lyst til at komme ud og se den store rigtige verden selv? HEDVIG. Nej da! Jeg vil altid bli' her hjemme og hjælpe far og mor. GREGERS. Med at gøre fotografier istand? HEDVIG. Nej, ikke med det alene.

Og saa er det jo bare det samme igjen du er forelsket i noget du drømmer dig til hos mig kanske noget, jeg har været eller kunde blit . Men allikevel en dag kommer du til at se mig, som jeg er nu og saa blir du bare ulykkelig du og .» «Hvordan det saa gaar, saa vil jeg aldrig komme til at se det som en ulykke, at jeg elsker dig.

Og I, fru Inger, lad vort regnskab være glemt! Vær højmodig og taus! Tro mig, I skal komme til at vide mig stor tak, før dagen gryr. Jeg forstår ham! ELINE. Han har banket min dør og sat denne ring min finger. FRU INGER. Og han har dig kær af hjertet? ELINE. Det har han sagt, og jeg tror ham. FRU INGER. Snildt handlet, Eline! Ha-ha, min herr ridder, nu begynder jeg!

Min mor er nemlig bare nitten aar ældre end jeg. Og da jeg var elleve aar, saa giftet hun sig igjen, og det gjorde hende endda yngre . Det er jo det som er det vidunderlige ved at komme ut al paavirkning av de mennesker, som man tilfældigvis lever sammen med hjemme, den ophæves. Man maa se med sine egne øine og tænke for sig selv.

»Vilde De heller, at jeg skulde været fuld?« »Ja . . . . Hu, jeg er bange for Dem! Herregud, kan De nu ikke slippeJeg tænkte mig om. Nej, jeg kunde ikke slippe. Ikke noget forbandet Pærevæv en silde Aftenstund en Sofa! Op med Flonellen! He, hvilke Udflugter fandt man ikke at komme med i et sligt Øjeblik! Som om jeg ikke vidste, at det var bare Undselighed altsammen!

Longley vendte lygten ret ned: „Det er den stenlemmen som passer til det hullet vi ser gjennem.“ „Er der ikke smaa mindre huller i gulvet like ved den?“ spurte Tony. „Ganske rigtig. Gjennem dem har vandet sildret ned. Har du nu et rep, Dale?“ „Ja, men det er ved det andre hullet.“ „Vilde du hente det? Og du Tony, løp til din far og bed ham komme hit.“ Dale hoppet op. „Hvad vil du saa gjøre?“

Alle var i denne egne, ophidsede Stemning, som stærk Spænding og Følelsen af forestaaende Fare fremkalder. De kunde ikke faa ud af deres Hoved, at det at komme over Grænsen fra Czarens Rige ikke var en overmaade farlig Historie, endskønt David forsikrede dem, at det var den letteste Sag af Verden.

Og et par av de deltagende damer kom bort og saa paa og forsøkte at indlede bekjendtskap: «Wie nettMen hun var misfornøiet med skissen og gad ikke gjøre den færdig, heller ikke begynde paa noget nyt. Saa lukket badehotellet en dag, og det stormet paa sjøen og sommeren var forbi. Gunnar skrev fra Italien og raadet hende til at komme dit. Og Cesca vilde ha hende til Sverige.

Ja, her er jeg,“ svartes der straks. „Naturligvis vet jeg at nu er maaneden ute. Jeg kunde ikke godt glemme det. Jeg hadde ogsaa tænkt at komme over i eftermiddag. Ikke netop fordi jeg ventet at finde alt færdig. Jeg er bange De har tat for meget paa Dem