United States or Angola ? Vote for the TOP Country of the Week !


»Hør, sig migsagde han, »De er altså hos Christie endda?« »Christie?« »Jeg syntes, De sagde engang, at De var Bogholder hos Grosserer Christie?« »Å! Ja, nej, det er forbi. Det var umuligt at arbejde sammen med den Mand; det gik istå temmelig snart af sig selv.« »Hvorfor det, da?« »Å, jeg kom til at skrive fejl en Dag, og . . . .« »FalskFalsk?

Imidlertid fortsatte man med at sælge mat. Pastor Setun og W. U. stod utenfor og skrek av fuld hals at folk maatte komme ind og spise av den gode mat som hadde blit ødelagt ved regnveiret. Der var dog ikke saa mange som kom; og de begyndte allerede nu at forstaa at fortjenesten vilde ikke bli saa stor. De hadde gjort beregning paa mindst et tusen dollars, ja maaske to tusen.

GINA. Ja, det var galt gjort af mig; jeg skulde visst ha' sagt dig det for længe siden. HJALMAR. Straks skulde du ha' sagt mig det; havde jeg da vidst, hvad du var for en. GINA. Men vilde du da ha' giftet dig med mig alligevel? HJALMAR. Hvor kan du tænke dig det! GINA. Nej; men derfor turde jeg ikke sige dig noget dengangen. For jeg kom jo til at holde svært af dig, som du ved.

Tiltrods for de store indtægtene, Buffalo Bill hadde, døde han allikevel ikke som nogen rik mand. Han var for gavmild og for lettroende. Fra sit ungdomsliv paa prærien var han vant til, at den som hadde noget, delte med den som ingenting hadde, og den vanen kom han aldrig væk fra. Han kunde ikke si nei til nogen, og han hadde aldrig smaapenger paa sig.

Den første blev staaende og maape av forbauselse, men da han fik se sin anfører ligge utstrakt paa gulvet, løftet han krigersk brækjernet han hadde i haanden. Kerr løp behændig til siden, undgik slaget, og grep manden om livet. Men i det samme kom de to andre efter, og den ene fyrte av et revolverskud.

Saa hadde lillen straks to søte store brødre at leke med, naar han kom; det skal bli moro at vise dem lilla kusin de sier tant til mig, og det er saan morsom skik, synes jeg. Men nu maa jeg slutte. Vet du hvad jeg ogsaa er glad for under disse omstændigheter kan da Lennart umulig bli svartsjuk vel?

En dag i august maaned 1868, da Bill hadde eskortert general Hazen fra fort Larned til fort Zarrah og befandt sig paa hjemveien, blev han stanset av halvhundrede indianere ved Paronce Rock. De kom galoperende mot ham; idet de strakte hænderne frem og ropte: How! Bill saa, at de hadde krigsmalingen paa; men da de syntes at være saa ivrige efter at faa si pent goddag, rakte han ogsaa haanden frem.

Da David kom op til Tania for at fortælle hende, at Andrey om et Øjeblik vilde følge efter han var kun gaaet til Hovedkvarteret for at skifte Dragt

Men de samlet sig atter, saasnart de kom utenfor skudvidde, og da de var ti mot én, hadde de hvite ingen utsigt til i længden at slippe heldig fra kampen. Da fik den ældste av McCarthyerne en idé. Ned til floden, folk! ropte han. Vi kan bruke flodbredden som brystvern, til vi naar fort Kearney. Ordren blev straks adlydt.

De skulde da sandelig ogsaa nu faa se hvorledes det vilde gaa med kvindeforeningen herefter. Disse og andre ubehageligheter gjorde at den nye prests popularitet som hadde skudt saa frodig vekst med det samme presten kom, like saa hurtig hadde visnet, saa han nu efter kun to aars arbeide fandt det noksaa vanskelig at fortsætte. Ved nævnte møte hos Mrs. Asber var der dog mange samlet.