United States or Seychelles ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg gik i største Hast nedad Pilestrædet, hvor jeg vidste om en Pantelåner i anden Etage; jeg havde forøvrigt aldrig været hos ham før. Da jeg kom ind i Porten, trak jeg skyndsomt min Vest af, rulled den sammen og stak den under Armen; derpå gik jeg opad Trappen og banked på til Sjappen. Jeg bukked og kasted Vesten på Disken. »Halvanden Krone,« sagde Manden.
Stemmen lød utydelig, fordi han stod bøiet. Endnu et øiebliks taushet. Saa kom det: „Der ligger noget nede i den et skrin, ser det ut til.“ Blyskrinet. De deroppe stod og holdt pusten av bare spænding der hørte de Longleys stemme igjen: „Det er et skrin, et flatt, langt skrin.“ Sir Ralph var den første som fik mælet igjen: „Ser det ut som det har været aapnet?“
»Hvadfor noget?« råbte jeg, »lys Frakke? Er De gal? Tror De, det er en Tékop, jeg spørger efter?« Denne lyse Frakke kom mig meget ubelejligt, spolered hele Manden for mig, således, som jeg havde tænkt mig ham. »Hvad var det, De sagde, han hedte? Kierulf?« »Javist,« svared jeg, »er der noget underligt i det? Navnet skæmmer ingen.« »Har han ikke rødt Hår?«
Brinkstein tog kikkerten og gransket kysten nøie og et par minutter efter saa han en liden svart slæbebaad pile ud fjorden med kursen ret tilhavs. Styrmanden var færdig med sit og kom atter op paa broen og meldte af. «Se der styrmand,» sagde skipperen og rakte ham kikkerten. «Der hænder mirakler endnu lader det til. Nu faar De purre ud andenstyrmand og folkene forud.
De kom galoperende, og da storfyrsten hadde fortalt dem sin bedrift, ropte de begeistret hurra og forlangte champagne for at drikke den høie jægers skaal. Snart knaldet korkene, og jagten var forbi for den dag. Men da selskapet kjørte tilbake til teltleiren, kom en liten flok bøfler stormende tvers over veien, og paa maafaa skjøt storfyrsten sin pistol ind i flokken.
Sir Ralph kom raskt og livlig ned og hilste hjertelig paa Dale. „Se det,“ sa han. „Jeg er saa glad fordi De hadde tid til at bile over til mig. Kom ind.“ Dale nød sin verts gjestfrihet og interessante passiar.
«Vet De » Jenny smilte lystig « Helge gik ogsaa efter mig paa gaten han og en veninde av mig og jeg. Ja han var nu altsaa gaat vild da, nede i de gamle gaterne ved Loppetorvet. Og saa kom han altsaa bort og snakket til os slog an, som det heter med et fint uttryk. Slik gik det til, at vi blev kjendt.
Han kjendte ingen anden kjærlighet end den, hvis væsen var lykke. Ulykken i kjærligheten, den kom utenfra, av skjæbnens ondskap eller fra en haard retfærdighet, som hevnet gammel uret. Hun visste, hvad han frygtet hendes kjærlighet skulde dø en dag, naar hun saa, han var for gammel til at være hendes elsker.
Men i Helvedes Afgrund gik de arge Djævle og skød Børster over, at det vared så længe inden jeg gjorde en Kapitalsynd, en utilgivelig Synd, for hvilken Gud i sin Retfærdighed måtte støde mig ned . . . . Jeg forstærked min Gang, drev det til værre og værre Fart, gjorde pludselig venstre om og kom ophidset og vred ind i en lys, dekoreret Port.
De sammensvornes Arbejde nærmede sig sin Fuldendelse, og den skæbnesvangre Dag stod for Døren. Dagen efter, at Tania havde været til Stede ved Mødet i Hovedkvarteret, hændte det, at Andrey ved at rense og pudse sin Revolver den, han skulde bruge til Attentatet kom til at knække en Fjeder. Der vilde ikke blive Tid til at faa den repareret; thi der paafulgte nu flere Helligdage.
Dagens Ord
Andre Ser